Uge 31: Ugens koncerter og udgivelser
Updated
Det er uge 31, og jeres udsendte medarbejder skal tilbage for at smøre samfundets tandhjul med arbejdernes blod, så forvent lavt humørbarometer i denne artikel. Så er I advaret.
Sommeren er stadig over os, men der begynder endelig at ske lidt mere på livefronten. Den helt store begivenhed går ned i Fredericia (det føles, som om vi lige har været der. Kan det passe?). Her kan du støtte din lokale scene med en gang slagsmålsmusik på Tøjhuset både fredag og lørdag. Vi aner ikke, hvem der spiller hvornår, så du må bare møde op, hvis du vil se for eksempel legendariske Barcodes sande genkomst, Eyes, Stab og Hemispherectomy.
Herudover gør Metal Church og Armored Saint metallen gejstlig i Pumpehuset i København. Solide navne, må man sige. Samme dag kan du høre Anette Olzon, som var den midterste sanger i Nightwish, på Rust i samme by. Dagen efter er der udklædningsmetal med Castle Rat i Pumpehuset, mens der måske er lidt mere niv i Meltification og Casket Spray, som spiller udenfor.
Herudover gør Metal Church og Armored Saint metallen gejstlig i Pumpehuset i København. Solide navne, må man sige. Samme dag kan du høre Anette Olzon, som var den midterste sanger i Nightwish, på Rust i samme by. Dagen efter er der udklædningsmetal med Castle Rat i Pumpehuset, mens der måske er lidt mere niv i Meltification og Casket Spray, som spiller udenfor.
Randers rammes af Red Warszawa, hvis nogen stadig er med på dén joke, mens The Haunted får selskab af Persecutor i Pumpehuset, som bestemt ikke er metaltræt i denne uge. Heldigvis for det da!
Hvad udgivelser angår, så er alting stadig præget af den søde sommertid, og det betyder færre udgivelser fra især de store navne. Vi får dog nyt fra edgelord extraordinaire Høest og resten af Taake, og minsandten om der ikke også er en ny alt-for-langspiller fra Five Finger Death Punch. Livet er en jammerdal, men man må jo have lov at håbe, at albumtitlen, ’Legacy’, betyder, at det er det sidste, vi hører fra Las Vegas-kvintetten, men det er der nu ikke noget, der tyder på. Det er sgu lige til at blive moody af.Ugens koncerter:
Tirsdag 28/07:
Junkyard Drive, Ashes Of Billy, AAL - Byparken, Roskilde
Torsdag 30/07:
Metal Church, Armored Saint - Pumpehuset, København
Anette Olzon - Rust, København
Crypt Sermon, Slyngel, Rogue Trader - Stengade, København
Fredag 31/07:
Castle Rat, Gabestok - Pumpehuset, København
Extremely Rotten Death Metal Vol. 32: Meltification, Casket Spray, DJ Ådsel - Byhaven, Pumpehuset, København
Support Our Scene: Brick By Brick, Barcode, Hoods, Unseen Faith, Eyes, Stab, Hemispherectomy, Real Impact, Circle Nine, Give Em Blood, Crown The Beast - Tøjhuset, Fredericia
Kal-El – Tobakken, Esbjerg
Lørdag 1/8:
The Haunted, Persecutor - Pumpehuset, København
Support Our Scene: Brick By Brick, Barcode, Hoods, Unseen Faith, Eyes, Stab, Hemispherectomy, Real Impact, Circle Nine, Give Em Blood, Crown The Beast - Tøjhuset, Fredericia
Red Warszawa, Electric Poultry - Café Von Hatten, Randers
Cold Drop - Rust, København
Ugens udgivelser:
Fredag 31/7
:
Taake: En Skog av Nidstang
Five Finger Death Punch: Legacy
Uada: Devoid Of Light (10th Anniversary Edition) (genudgivelse)
Allt: Ataraxia
As Bright As The Stars: Celestial Ascension
Chamber Of Unlight: Avernus
Complexant: Apex
Dead Meadow: Foundings
Disfiguring The Goddess: Bloom
Dry Wedding: The Back Of Beyond
Dumb Waiter: Change
Element Of Fate: Dreamfall
Finsterforst: Still
FireFlame: Force Against The End
Future Palace: Resurgence
Hexorcist: Crucifical Imprecations
Limbonic Art: Arcane Past: The Celestial Grimoire
The Limit: Another Drop
Nothingness: Godslaughter
Sinner: Boom Bang Goodbye
Southpaw FLHC: The Standard
Viande: Monument Aux Morts
