Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 27: Crocell

Updated
489380653_1203388151787848_6123876667806874530_n

Endelig! Crocell skal spille på Copenhell i 2027. Læs her hvad guitarist Tommy Christensen har gjort sig af tanker om koncerten og festivalen. 

Kunstner
Forfatter

Hvad kan vi forvente os af jeres koncert på Copenhell Festival?

Man kan forvente en god blanding af dødsmetal og Black metal spillet med stor glæde.

Hvad vil karakterisere jeres sætliste?

Det må nok være en blanding af nyt og gammelt.

Hvad er det værste der kan ske under jeres koncert?

At jeg skal spille guitar med  små tynde plektre fordi jeg har glemt mine egne. Og at alle øl står for langt væk på scenen. 

Hvad skal fans især lytte til, hvis de ønsker at forberede sig til jeres koncert?
– Vi har jo lavet en del albums, så det er bare at starte fra en ende af. Men vores nye plade 'Swarm Of Insects' er et godt sted at starte. 

Planlægger I at se nogle koncerter på festivalen?
– Helt sikkert Faith No More for mit vedkommende. Hvis Copenhell havde booket Hermanos Gutierrez, som er fed instrumentalt musik fra Ecuador så skulle jeg KUN se dem . 

Hvordan oplever du forskellen mellem små indendørs koncerter og de store udendørs sommerfestivaler?
– Jeg tror vi i Crocell godt kan lide den lidt mere intime del i små indendørs koncerter, men det er sgu fedt nok med de lidt større scener engang imellem. 

Hvad forventer I jer af festivalen?
– God stemning og flinke mennesker, der er dygtige til at holde væskebalancen ved lige. 

Udover jeres egen optræden, hvad glæder I jer så mest til på dette års Copenhell?
– Jeg har ikke været på Copenhell siden 2013, så glæder mig da til at se, hvordan det hele ser ud nu i forhold til dengang. 

Hvorfor tror I, at I er booket til Copenhell?
– Fordi vi er nogle fandens karle, der er ret flinke og kan finde ud af at høvle på den dywe...🤘