Copenhell 23: Sort afslutning på torsdagen
Den gamle black metal blev besøgt, mens den røde tråd til den mere industrielle metal blev alligevel bevaret, og Samaels første show i Danmark i 14 år var en succes.
Torsdag aften til dagens afsluttende koncert på Pandæmonium-scenen var der et fint fremmøde, selvom hver en kvadratmeter ikke blev betrådt. Et godt fremmøde manglede da også bare, da det var lidt af et legendarisk band, som stod på scenen, nemlig schweziske Samael.
Bandet stod med 'Worship Him' for den første udgivelse på Osmose Productions, der i den grad havde fingeren på pulsen, da black metallen gik sin sejrsgang i starten af 90'erne. Samael slog bredere igennem med den fede 'Ceremony of Opposites' fra 1994 på det større label Century Media, hvorefter kun mørket i teksterne blev beholdt, og musikken fik et mere industrielt twist med samples og programmerede trommer. Og med mere melodi, men trods alt den trofaste raspen fra Vorph – bandstifter, vokalist og guitarist.
Med sig har Vorph fortsat sin bror, Xy, som oprindeligt stod for det siddende trommespil, men i dag håndterer elektronikken og lejlighedsvist stående hamren i et mindre antal trommer og bækkener. De resterende medlemmer på guitar og bas, Drop og Ales, har ikke den store historik med diskografien, hvor det kun er Drop, der har været med på et album, nemlig det seneste 'Hegemony'.
Lad det bare regne
Heldigvis blev al frygt for, at det gamle materiale dermed ikke ville få fokus grundet halvdelen af bandets manglende tilknytning til indspilningerne gjort hurtigt til skamme. Der blev lagt ud med nummeret 'Rain' fra albummet 'Passage' fra 1996. Regne ville det ikke, men måske var det regndansen, der skulle til, så festivalgængerne og bønderne kunne få lidt vand næste dag? Vorph var som vanligt i sort med en slags lang nederdel og håret stramt bundet op, og som altid lignende en i stærk fysisk form som han nærmest dansede sig gennem numrene. Vokalen var da også stærk og vellydende, selvom der godt måtte have været lidt mere af den i lydbilledet.
Vi fik 'Reign of Light' fra pladen af samme navn, det herligt catchy nummer, med det insisterende, groovy og tungt headbang-indbydende omkvæd. Det gik rent ind, og selvom kontrasten blev stor til et bandets nærmest hardcore techno-numre på sætlisten, så fik Samael sangene til at passe godt indbyrdes.
Rent ind gik også hele 3 numre fra 'Ceremony of Opposites'. At vi ville få 'Baphomet's Throne' ville nok ikke give mange penge igen hos bookmakerne, men to mere, herunder 'Son of Earth'? Fedt!
Nyklassikere
Havde de så også krydret med 'Into the Pentagram', så havde det virkelig været oldschool og måske givet prædikanterne foran indgangene til Copenhell lidt at tale med koncertgængerne om. Nuvel, prædikanterne var nok gået i seng, og i stedet fik vi en veloplagt servering af 'Slavocracy' fra 'Solar Soul'. Trods 16 år på bagen, alligevel et nyere album betragtet i Samael-regi.
Det seneste album har da også allerede 6 år på sig, men det har modnet albummet godt, for 'Black Supremacy' var en fuldfed, dyster og energisk afslutter at sende folk ud i nattemørket med. Samael havde ikke spillet i Danmark i 14 år forud for denne koncert. Bandet må hellere finde plads i kalenderen, for så længe må der ikke gå igen.