Den længe ventede afslutning
‘Icon of the Hopeless’ afslutter trilogien om The Interbeing og det store spørgsmål er nu, hvordan bandet bag karakteren vil udnytte den frihed det medfører.
Perplexion
Black Halo
Lies of Descent
Synthetic Bloodline
Lifeless Decoy
Ruin
Depressor
Eternal Eclipse
Icon of the Hopeless
Alle anmeldere har sandsynligvis en akilleshæl. Et band man føler lidt mere for, end de mange andre i det endeløse hav. Således kan det nogle gange være svært at forholde sig objektivt. Alt er som bekendt også subjektivt, især anmeldelser – kunsten er netop at være så objektiv som muligt. At undgå at lade sig betage af en relation. Om den så er positiv eller negativ.
‘Among the Amorphous’ (2017) var en arbejds-sejr for bandet og et længe ventet comeback for fans af The Interbeing. Hvor debut-pladen eleverede det danske band ud i verden, nulstillede de seks års ventetid bandets momentum. Da ‘Among the Amorphous’ udkom var det derfor en stor lettelse for fans af bandet. I en sådan grad, at pladen fik mere ros end den fortjente. I hvert fald fra denne anmelder. Ikke at opfølgeren er dårlig, men det er meget begrænset hvor mange gange pladen er blevet sat på siden da. Til trods for, at ‘Spiral into Existance’ er et ekstremt godt nummer.
Fremtiden i fortiden
I fem år har pladen stået alene på reolen og samlet støv – fem år har det taget bandet at udgive tredje og sidste led i trilogien om The Interbeing. Denne gang er den sene udgivelse dog bevidst. Som forsanger Dara Corcoran beskrev det i vores seneste interview, blev udgivelsen udsat på grund af covid-19. Alt blev sat på standby, da kvintetten ikke ønskede at udgive en plade, der ikke kunne præsenteres live. Forståeligt.
‘Icon of the Hopeless’ tager teten op hvor ‘Among the Amorphous’ slap. Vi oplever vores trofaste karakter – The Interbeing – bleve antihelten i historien, ligesom vi oplever pladen have langt mere kant og karakter end foregængeren. Der er mere pondus, mere vitalitet og meget mere agressivitet. Der er ingen tvivl om, at denne tredje plade er ladet med de frustrationer, der tryggede os alle under pandemien.
Det sagt, er pladen også The Interbeing på godt og ondt. Der er ingen tvivl om hvem man lytter til. Fra ‘Revive’ og ‘Perplexion’ indleder pladen, til titelnummeret spiller pladen ud, får vi definitionen af bandet. Fear Factory-influeret metalcore, med et hint af Meshuggah og melodiske omkvæd, sat i en fremtidig, dystopisk, sci-fi kontekst. Præcist som de to foregående udgivelser – og det er på én gang godt og trivielt.
Naturligvis har bandet udviklet sig markant siden de spæde dage. Nye medlemmer er kommet til, sangskrivningen er blevet bedre, mere levende og spædnende – især når man sammenholder ‘Icon of the Hopeless’ med ‘Among the Amorphous’. Hertil skal det ikke neglegeres, at Boas Segel lykkes med at give bandets synths og industrielle udtryk en nutidig opdatering, flot eksemplificeret i to af pladens bedste numre, ‘Black Halo’ og ‘Synthetic Bloodline’. Det sagt, er det oftest svært at høre, at der er tale om en 2022-udgivelse. The Interbeing lyder ikke meget anderledes, end da ‘Edge of the Obscure’ (2011) udkom. Derved fremstår pladen ufrivilligt som et underligt og unødvendigt ormehul til fortiden.
Frihed med begrænsninger
The Interbeing har, som band og karakter, overlevet meget. Som band mere end de fleste. Begge er de sejlivede størrelser, og selvom det nu er slut med karakteren, hvad vi er bekendt med, lever bandet videre. Det er på mange måder en mulighed for at trække en streg i sandet. Gentænke konceptet og måske tage et lidt større skridt udviklingsmæssigt?
Om end trilogien har været en fornøjelse at følge, har det med al sandsynlighed også været en bevidst/ubevidst hæmsko. En kasse, der prædefinerede sangskrivningen og satte kurs og retning før det første riff blev eksponeret. De begrænsninger er nu en saga blot og med bandets kompetencer i mente, er der et rigt potentiale for de kommende udgivelser.
Indtil fremtiden melder sig, kan vi fornøje os med ‘Icon of the Hopeless’ – en stærkere og bedre skrevet udgivelse end foregængeren. Selvom pladen er udgivet i den forkerte tidsalder er det et kærkomment genlydt med Danmarks bedste industrial-orienterede band.