NIN i lys og lyd
Populær
Et storslået og gennemsyret professionelt, men dog bittersødt industrial metalshow i Forum den forgangne tirsdag
Copy of A
The Beginning of the End
Letting You
March of the Pigs
Something I Can Never Have
Reptile
Survivalism
Gave Up
Sanctified
The Warning
All Time Low
Came Back Haunted
Eraser
Wish
The Hand That Feeds
Head Like a Hole
Ekstranumre:
Closer
The Day the World Went Away
Hurt
Noget overraskende havde man valgt at placere Nine Inch Nails i Forums gigantiske hal. Koncerten var da heller aldrig i fare for at blive udsolgt, men alligevel ganske velbesøgt. Grunden til placeringen måtte derfor findes i den medbragte produktions størrelse. Og ganske rigtigt. Ikke siden Rob Zombie i Valby Hallen har Danmark set et metalshow i den størrelsesorden. Ganske enkelt storslået.
Med ryggen til opvarmningen
Det startede imidlertid med et enormt sort klæde, hvor synthpop-bandet Cold Cave varmede op. Musikken kunne man sige om, hvad man ville. I mine ører var det intetsigende og pissekedeligt. Værst af alt var imidlertid, at lysmanden insisterede på at “skyde” publikum med hvidt lys, så det skar i øjnene. Mit sjak og jeg valgte derfor at stå med ryggen til, og der kunne vi se, hvordan publikum omkring os var i fuldstændig samme pine og stod enten med helt tillukkede eller som minimum uhyre smalle øjne.
Nine Inch Nails indtog Forum
I pausen udnyttede vi den relativt lave publikumstæthed og trådte længere frem mod scenen, og det varede ikke længe, før introen lød, og Trent Reznor og hans band let røgslørede trådte ind foran det sorte klæde til de begyndende toner af den egentlig lidt bøvede åbningssang, ‘Copy of A’, fra NIN's seneste udgivelse, ‘Hesitation Marks’.
Lyd og lys i særklasse
Snart herefter faldt tæppet, og Forum blev overskyllet af et overdådigt lyshav. Meget imponerende udviklede lysshowet sig gennem hele koncerten. Fra nærmest udelukkende lysspots i koncertens begyndelse over store projektører, der lyste ud mod folk til mobile LED-skærme, der kørte op og ned, mens trommeslageren på et tidspunkt blev kørt om bag skærmene og sad der og tævede løs. For hele lysorgiet var samtidig gennemsigtigt. Jeg var sgu på halen over det. Imponerende.
Det var dog ikke kun lysoplevelsen, der var spektakulær. Lyden var også i særklasse god, hvilket formentlig hang sammen med NIN's mere elektroniske udtryk. Apropos, når man går til koncert med et band, der har mange elektroniske elementer, synes man altid at frygte, at liveoplevelsen går tabt, men det gælder ikke NIN. Godt nok var de denne aften mere elektronisk lydende, end sidst jeg oplevede Trent Reznor og hans daværende band i Store Vega, hvor det var nærmest rendyrket rockkoncert. Men det er kun fremragende, at et band er i stand til at give forskellige musikalske oplevelser med de samme numre.
Bittersødt
Sættet startede eller glimrende, hvor især ‘The Beginning of the End’ og ‘March of the Pigs’ tog kegler hos undertegnede, men så syntes bandet på trods af et ellers ganske energisk sceneshow langsomt at miste forbindelsen til publikum, og stemningen blev en besynderlig blanding af benovelse og en uindfriet forventningens glæde.
For der blev i sættets midte en kende langt mellem snapsene, hvilke har givet anledning til den efterfølgende bitterhed hos en dedikeret fan, for hvorfor i alverden skulle jeg stå og halvkede mig, når Reznor kunne have smidt numre som ‘Piggy’, ‘Heresy’, ‘Capital G’, ‘Terrible Lie’, ’Into The Void’ og/eller ‘We’re In This Together’ ind i sættet og scoret nogle billige point hos publikum. I det hele taget blev dobbeltalbummet ’The Fragile’ nærmest overset, mens ep’en ‘Broke, syntes at blive opprioriteret. Lidt besynderligt.
Hvorom alting er, sluttede NIN af med et brag. Hit på hit blev fyret af, humøret steg drastisk, og tårene trillede nærmest til afslutteren ‘Hurt’. Og min bitterhed over, at jeg ikke fik præcis dét, jeg pegede på i bagkataloget, kan ikke ændre på, at NIN spillede en formidabel koncert med forbilledlig præcision. Så næste gang Trent og drengene er i byen, så gør dig selv den tjeneste og tag et smut forbi.