Da Northlane albumdebuterede, spillede de progressiv djent. Nu spiller de nu-metal. Det er de til gengæld ret dygtige til.

Deathcore-bannerførerne fra Australien er tilbage med en solid plade, der endda byder på overraskelser. 

Roskilde Festivals officielle musikdage lægger blødt ud med lidt Ulver, med balletdans og Baby in Vain og herefter to spændende post-rock bands. Men husk at få nok fadøl, inden Power Trip og Carpenter Brut river hul i nattehimlen.

Behemoth er det moralske højdepunkt, Phil Anselmo skal bevise, at han stadig kan synge noget af det gamle, The Armed er bare vanvittige, og Cypress Hill lukker ned og er syyyg' i potten midt om natten.

Misery Index byder på slamdance, Bring Me the Horizon skal spille Orange Scene op, og Baest holder folk vågne til langt ud på natten. Fredagen byder på lidt af hvert for den metalglade festivalgænger.

Det bliver festivalens mest imødesete koncert nogensinde, når Tool headliner Copenhell efter 13 års koncertpause. Men torsdagen på festivalen byder også på habil dødsmetal, konfrontatorisk hardcore, dansk doom og lir fra en legendarisk rockguitarist.

Fredagen er den danske metals triumftog, hvor ikke mindre end seks hjemlige orkestre indtager scenerne, og flere af dem har potentiale til at byde på helt store fester. Det samme gør hovednavnet Slipknot, mens Lamb of God skal prøve at leve op til deres legendariske koncert fra 2012.

Vikingebersærkergang, ansigtsflåning, fællessang og gensyn med provinsvennerne: Copenhells sidste dag byder på både koryfæer, unge håb og nostalgitrip. Og ja, du skal fløjte med på den-der-sang.

Der er mere tråd, mere pop og endnu mere genre-clash på 'Super Human'. Siamese fortsætter med at udfordre sig selv og deres lyttere.

Ashley Castello holder stramt fast i tøjlerne og styrer New Years Day sikkert igennem udgivelsen af ’Unbreakable’. En plade, der stilsikkert rammer målet, men også savner variation og nerve.

Sommervejret er på trapperne, og festivalsæsonen sætter snart ind. Derved er det tid til at blande modne frugter og spændstige bær til en dejlig musikalsk frugtsalat, der kan køle lysterne, når varmen rammer.

Hvis man skal liste alle de fantastiske rock- eller metal-udgivelser, der udkom i 1991, så bliver det en meget lang liste. I stedet har vores skribent kastet sig over en plade, der er ekstremt langt fra metallen, men en af de mest genredefinerende udgivelser dét år. 

Silent Fracture har spillet den danske undergrund tynd i en rum tid, udgivet flere ep’er og er nu endelig parat med deres fuldlængde-debut, og der er både nerve og groove i bandets melodøds-inspirerede kompositioner. Nu er det din tur  til at møde Silent Fracture.

’Evergreen’ er et højdepunkt i After the Burials diskografi. Desværre er det ikke en indikation på en gennemført udgivelse, men blot et generet lavt bundniveau.

 Forever Still står tungt på skuldrene af deres inspirationskilder. I en sådan grad at bandet sjældent tegner en selvstændig profil.

De rebelske undertoner, sprudlende, aggressive kompositioner og semi-frustrerende genre-sammenblandinger på Peripherys femte fuldlængdeudgivelse peger mod et alt andet end et roligt og fredfyldt spilt med Sumerian Records

På søndag er der dømt ’core i Gladsaxe, når Emmure med flere gæster Richter. Vi udlodder to billetter.

De har hærget i den danske undergrund i flere år og er nu parat med fuldlængde-debuten. Hearteater er potent post-hardcore og parat til at overtage verden.

Det konceptuelle udtryk på ’The Valley’ er ikke tilstrækkeligt visualiseret, og det lider pladen mere end nødvendigt under.

Den canadiske kvartet fejler sjældent. Selvom det indledningsvis lugtede som en af få svipsere, fandt Liam Cormier og resten af ensemblet rytmen og den gode lyd, inden det gik helt galt.