’The End, So Far’ er en tiltrængt streg i sandet for et band, der har haft succes med at snyde os til at tro, at middelmådighed og gentagelse er ensbetydende med kvalitet.

Electrocore, platte jokes, basarm, deathcore, regnbuer, 80'er vibes, højt humør og vanvittigt energi niveau – medlemmerne af Electric Callboy skrev antageligvis ’Tekkno’ under mantraet ”Vildere klovn, vildere!”

Parkway Drive er kommet sig oven på ‘Reverence’, en hård pandemi og interne mentale udfordinger - men der er stadig rigelig plads til forbedringer.

Det er spændende at lytte til 'Will of the People’. Hvor mange overraskelser kan man finde? Det er en ren konkurrence mod sig selv, mod sine venner, mod internettet – og det er det mest positive, der er at sige om pladen.

Hvad er Norma Jean egentlig? Ud over en løbende udskiftning i bandsammensætning og medførende udvikling? Norma Jean er garant for god, potent, højkvalitets metalcore.

…I don’t know if you’ve noticed, but I’m getting old… – Corey Taylor lagde ikke skjul på elefanten i manegen. Eller arenaen. Malmö Arena hvor Slipknot i aftes gav koncert.

Du vil gerne til Næstved Metalfest 2022, derfor giver vi dig chancen for at vinde 2 billetter!

Man behøvede ikke en krystalkugle for at forudse, at det genre-clash, der var arrangeret søndag aften i Pumpehuset, ville dele publikum og sende den ene halvdel ud i natten efter første band.  

Man kan høre Billy Howerdels andre projekter på hans første solo-debut, men ’What Normal Was’ er heldigvis også meget mere.

Det er en sort sommer. Mørket har sænket sig og suget alt glæde og liv ud af hverdagen. Hvordan skal vi nogensinde komme videre?

Her er endnu en solid omgang sangskrivning og potent metalcore, pakket ind i opfindsomme riffs. Du ved hvad du får, når du sætter en plade på med Bleed from Within.

Vi bliver serveret lidt af det hele på Greg Puciatos anden solo-udgivelse. Det er hverken fugl eller fisk, men smager heldigvis stadig ganske fint, trods lidt forvirring. 

SortHandsk leverede en overbevisende koncert på Copenhell. Trioen beviste deres plads på festivalen, men man blev lidt for ofte mindet om et helt andet band.

Ghost Iris var ikke til at styre på Hades, bandet var alle steder – og publikum nærmest det samme. Energiniveauet var misundelsesværdigt. 

Copenhell fik Jinjer, Jinjer fik Copenhells velfortjente kærlighed, men vi var meget langt fra noget det kan kategoriseres som en interessant koncertoplevelse.

Dansk musik har gennemgået en fantastisk udvikling de seneste år, og aftenenes koncert fra Siamese var beviset på lige præcis det.

Gehenna viste sig fra sin bedste side, godt hjulpet på vej af et flot, velspillende danske band. Fremtiden er knapt så mørk, som den danske højskolesang ellers varsler. 

Det lugtede af en slem skuffelse, da KoRn åbnede Helviti på Copenhells andendag – men der skal heldigvis meget mere til at slå det sejlivede band ud. 

Med The Algorithms femte fuldlængudeudgivelse, byder den vanvittige franskmand på mere rød tråd og mindre kaos.

Deathcoren er så meget mere, end den var for blot fem år siden – og det er præcist det budskab Hanging the Nihilist har sat sig for at udbrede.