King 810 deler stadig vandene med lige dele tomme kalorier og opfindsomme, indlevelsesrige kompositioner.

Briternes sjette fuldlængdeudgivelse er et stort, succesfuldt skridt væk fra alt, der har noget med metal at gøre. Det er et provokerende gateway-album, der for alvor skyder kvintetten op i superligaen.

Den 22. februar udgiver danske Ghost Iris nyt album. Et album, der er modnet og udviklet af den modgang, bandet har oplevet, samt et ønske om at danne en bandidentitet.

Selvom det er småt med metal i dagens bandpakke fra Roskilde Festival, er der stadig guf for det åbentsindede metalhoved. Bring Me the Horizon bliver hovednavn, og kogerne i Cypress Hill lukker Arena.

Den 2. februar debuterer spillestedet Beta med et helt nyt klubkoncept: Club Demonic. Her får en række danske undergrundsbands mulighed for at spille i den intime sal. Vind billetter til arrangementet.

Efter successen med ‘Crooked Teeth’ forsøger Papa Roach for alvor at genindtage radiofladerne. Amerikanernes tiende album er en søgt rock-udgivelse og en appel til et bredere publikum.

I stedet for at jappe udgivelser af sted, som ellers har været normen for Born of Osiris, har den amerikanske kvintet holdt en mindre udgivelsespause. Nu er de tilbage med en plade, der både er deres mest helstøbte og deres korteste.

Med 'Crow' har Hanging the Nihilist udgivet en interessant ep af international kaliber. En kompetent udgivelse, der klæder bandet såvel som dansk metal.

Hillerød skal på det musikalsk 'core-landkort og kommer det med stor sandsynlighed med Hanging the Nihilist. Iderig deathcore af tungeste slags.

TesseracT er et band i udvikling, med fuld fart mod den moderne metals tinder. Meget er sket, siden bandet album-debuterede og frem til sidste års udgivelse, 'Sonder'.

Muse har sjældent skudt så meget ved siden af, som de gør på deres 8. studiealbum. En plade, der mangler originalitet, rød tråd og gode melodier.

P.O.D. er et omvandrende bevis for alt der gik galt, da nu-metallen blev kommercialiseret. Et trist levn og et minde om et band, der engang kunne skrive interessant musik.

Vi kigger i krystalkuglen og forudser hvem, der kommer til at fylde Copenhells plakat ud næste år. Der er en vis mængde spekulation og ønsketænkning involveret, men lur os, om ikke vi kommer til at se nogle af navnene offentliggjort i det nye år.

2018 var som 2017 lidt so-so. Den danske scene leverede få stærke udgivelser og et hav af ligegyldighed. Mangel på opfindsomhed er en kedelig tendens i dansk rock og metal, men heldigvis er der bands i den danske andedam, der tør udfordre. Internationalt var der mere gang i kedlerne. 

All That Remains ved stadig ikke, hvad de vil, og er næsten længere fra en ensrettet identitet end på forrige album.

Copenhell offentliggør den helt store pakke med Lamb of God, Clutch, Slash og 13 andre bands, der spænder fra grunge over hardcore til black og død.

Unearth er tilbage med deres til dato mest tilgængelige album. En velkomponeret plade, der dog giver køb på bandets primære force gennem tiden.

En sløv start på ugen afløses af en hæsblæsende weekend med masser af koncerter rundt omkring i landet.

Plini havde en uheldig første koncert i Danmark, Between the Buried and Me fornøjede trods svag vokal, og TesseracT indtog velfortjent Pumpehusets store scene.

Arkitekterne er reflekterende på deres ottende studiealbum, der primært virker som et meget velkomponeret terapi-album. En smuk salut til afdøde Tom Searle.