RF 25: Mere ild!!!
Populær
I en regn af konfetti og pyroteknik gjorde Electric Callboy præcist det, alle havde forventet og spillede sig ind i alles hjerter.
High Energy advarede skærmene og programmet, op til vi fik Electric Callboy på scenen. Man skulle næsten tro, at festivalen havde opfundet den advarsel og kategorisering, med det tyske ensemble i tankerne. Arena blev fredag eftermiddag forvandlet til et sandt inferno af konfetti, flammer og fællesskrål, mens vi fik en af dagens mest festlige og mest energiske koncerter.
Før bandet overhovedet trådte ind på scenen, eksploderede teltet i pyro, konfetti og lys i en grad, der fik mange af dagens øvrige koncerter til at blegne i sammenligning. Og det var blot starten. Med en ildkraft, der nærmest kunne mærkes på huden, gik bandet i gang med det ene brag efter det andet, både visuelt og musikalsk.
En tidlig overraskelse blev serveret, da bandet tour-trommeslager fra hedengangne Sum 41, satte gang i ’Still Waiting’. En uventet, men velkommen hyldest til hans fortid og en stærk, om end simpel måde at skubbe en i forvejen god koncert mod noget endnu bedre. Publikum greb straks den nostalgiske bold og kvitterede med ligeså meget energi i pitten som på scenen. En konstant gennem koncerten.
Setlisten bød på et solidt udvalg af Electric Callboys bagkatalog, og selvom det måske ikke var aftenens mest nyskabende sammensætning, så fungerede det: ’Pump It’, ’Hype Hypa’, ’Hurricane’ og afslutningsvist ’We Got The Moves’ blev leveret med fuldt tryk og modtaget som klubhits på steroider. Det var især disse ”gamle” kendinge, der fik folk til at slippe hæmningerne, både i og uden for hovedpitten, hvor flere mindre danse- og moshcirkler opstod i løbet af koncerten.
Sammenlignet med tidligere optrædener, som deres mere stramt koreograferede show på Copenhell eller det energisk velbalancerede gig i Amager Bio, manglede koncerten lidt af det musikalske flow og den røde tråd. Det hele føltes en smule mere kaotisk og mindre gennemtænkt, uden at det dog trak stemningen synderligt ned. For når man har så engagerede musikere på scenen, så meget ild, og et publikum, der var klar på festen, som de var foran Arena, må man bare hoppe på Tekkno-toget og lade sig rive med.
Bandet selv var i hopla og tydeligt glade for at være på Roskilde. Både Nico Sallach og Kevin Ratajczak havde en smittende entusiasme i front, der løftede hele oplevelsen og var bund for samtlige festlige indslag. Koncerten sluttede naturligvis med et brag, både metaforisk og bogstaveligt, og sendte et sveddryppende, smilende publikum direkte ud i den ventende sommerregn. En våd, men lykkelig skare, der formentlig stadig havde konfettirester i håret og ild i hjertet.
Electric Callboy leverede ikke deres mest helstøbte koncert til dato, men de leverede en indlevende og højintens koncertoplevelse, og hvad mere kan man egentlig ønske sig en fredag eftermiddag på Roskilde Festival?