Copenhell 25: Triumfen
Man kunne have frygtet for vind og vejr, men alle tænkelige forhindringer blev overvundet med elegance, da Lorna Shore spillede et af årets bedste koncerter på Copenhell
Sat på den helt rette scene for nu, på det helt rigtige tidspunkt indtog amerikanske Lorna Shore torsdag nat Hades til en koncert, der for alvor cementerede deres plads som et af de mest vitale navne på den moderne deathcore-scene – måske endda på tværs af ekstrem metallen. Foran et lige dele spændt og dedikeret publicum, i mørket under Copenhells ildrøde himmel spillede bandet sig ind blandt et af årets bedste på festivalen, med en intens og velspillet koncertoplevelse, der var både brutal, smuk og teknisk overlegent udført.
Koncerten åbnede med ‘Sun//Eater’ og varslede allerede fra første sekund varslede, at vi var på vej ind i en musikalsk malstrøm af blackened riffs, symfoniske passager og gutturale vokal. Indledningsvist kunne man nok have frygtet at torsdagens vejrforhold, især vinden, ville rive de mange tekniske guitar-passager fra hinanden og skabe et inferno af lort og lagkage. Det tog måske et enkelt nummer eller to for lyden at finde sit helt rette leje men derfra blev det kun bedre. Hvor lydkvaliteten tidligere har haltet, senest da vi så bandet sidst i en festival-kontekst på Roskilde Festival, var det en helt anden oplevelse denne gang. Detaljerigdommen i de komplekse kompositioner gik klart igennem, fra de knivskarpe blastbeats til de majestætiske orkestrale lag, der fylder lydbilledet ud med dramatik og atmosfære.
Forsanger Will Ramos: Hvor skal vi starte? De, der kom for at se giraffen, så – og hørte – den i høj grad. Vi fik en vokal-præstation fra den karismatiske forsanger, der overgik forventningerne. Hans vokale spændvidde fra dybe growls til nærmest skrigende highs var ikke bare imponerende teknisk, men også følelsesmæssigt indlevet. Ramos formåede at engagere publikum, ikke med store armbevægelser, men med en scenetilstedeværelse og intensitet, der forplantede sig direkte ud i mængden. En stærk kontrast til resten af bandet, der koncentrerede sig om at spille lige så godt som Ramos “sang”.
Setlisten havde et fint focus på ‘Pain Remains’, med inklusionen af den forholdsvist nye single ’Oblivion’. Modsat bandets koncert i Amager Bio, var den kortere sætliste og det valgte fokus var en afgørende faktor. Det gav en bedre koncert, der sjældent fremstod repetitativ.
Afslutningen på koncerten var et kapitel for sig. Hele Pain Remains-trilogien blev spillet i sin fulde længde. Selvom det ikke er første gang vi oplever det, var det stadig en emotionel og sonisk tour de force. Fra første del, hvor melodier og desperation smelter sammen, til det afsluttende klimaks, blev publikum ført gennem en næsten cinematisk rejse. Det var voldsomt, smukt og hjerteskærende på samme tid – en perfekt afslutning på en uforglemmelig nat.
Lorna Shore beviste denne nat på Hades, at de er et band i absolut topform. Lyden, intensiteten og leveringen var løftet til et nyt niveau, og publikum blev ikke bare vidne til en koncert, men til en ekstrem metaloplevelse, der sandsynligvis vil blive husket.