Fremtiden til fælles

Fremtiden til fælles

Selvom Black Book Lodge og The Interbeing er meget forskellige, var de alligevel fælles om at indgyde håb for dansk metals fremtid

Titel
+ Black Book Lodge
Dato
12-04-2014
Distributør
Trackliste
BLACK BOOK LODGE:
Black Sheep/Prodigal Sons
Battering Ram
Martyr
Ad Interim
Thalassa
The Call

THE INTERBEING:
Elusive Atmosphere
Pulse within the Paradox
Celestial Flames
Shadow Drift
Consuming All Perils
Face Deletion
Swallowing White Light
Spiral Out of Orbit
Fields of Grey
Rhesus Artificial
Tongue of the Soiled
Ledge of Oblivion
Fotograf
Jacob Dinesen (Arkivfoto fra Copenhell)
Forfatter
Karakter
4

Black Book Lodge havde fået opvarmningstjansen til det noget mere veletablerede danske band The Interbeing. Genremæssigt har de to bands ikke så meget med hinanden at gøre. Black Book Lodge ligger et meget lyrisk sted mellem tungrock, stoner metal og grunge, hvor The Interbeing spiller djent. Ikke musikalske udtryk, der ligger tæt på hinanden, men talent har begge mandskaber, så dét kunne være fællesnævneren. Og så selvfølgelig et fælles label.

Black Book Lodge
Kendere af Black Book Lodge vil vide, at de i udgangspunktet er en trio, men denne gang (og fremover, vel sagtens ...) var bandet opgraderet med en ekstra guitarist, Jonas Budtz Møller. En fantastisk god ide, fordi studieoptagelsernes detaljerigdom i langt højere grad kunne komme med på scenen. Og nu vi er ved studieoptagelserne: Trommeslageren Jakob Gundel, der også spiller på pladen, var tilbage bag trommerne, og det kunne ses og høres, med click-track. Det sidste kan rockfundamentalister muligvis rynke på næsen over, men numrene blev derved sikret deres majestætiske, adstadige tempo, og det gav en ro og klarhed til musikken. Med ro på trommerne og en ekstra guitar var lyden virkelig stor, og musikken kunne fremstå i sin helstøbte skønhed. Ronny Jønssons vokal var klar og sikker, og han fulgte ikke slavisk studieoptagelserne, hvilket gav en fin variation.

Musikalsk set er det ganske utroligt, at et så ungt band leverer den klanglige og musikalske del så modent. Man kan måske mene, at den del af koncerten, man kunne kalde optrædeden, lige var på den indadvendte side. Genren kalder godt nok ikke på fribryderagtige poseringer, men stadig kunne en mere underfundig, men direkte form for publikumskontakt gøre godt. Ikke mindst fordi det ville betyde, at bandet ikke tabte tilskuerne, så sidstnævnte forfaldt til sniksnak under de allermest stille stykker. Men når denne detalje er på plads (og her kan man lære af eksempelvis Alice In Chains), har vi at gøre med et verdensband.

The Interbeing
Aftenens hovednavn var The Interbeing, som efterhånden har fået sig lidt af en international following. I skrivende stund har bandet over 30.000 fans på Facebook. Det er ikke er så langt i ”likes” fra et band som gode gamle D-A-D, men herhjemme er det stadig lidt småt med anerkendelsen. Ikke at man entydigt kan bruge dét tal til alverden, men et fingerpeg er det nu alligevel.

Stilen er som tidligere nævnt djent, eller melodisk, industriel dødsmetal, om man vil, og som musikalsk mode er den så afgjort for nedadgående, hvilket egentlig er lidt synd for The Interbeing. Tydeligt var det nemlig, at de havde været rundt i verden og fået noget træning, for der var en betydeligt større scenemæssig sikkerhed over dem, end der eksempelvis var på Copenhell. Alt blev leveret med knivskarp præcision og kom ud over scenekanten. Derudover gør Dara Toibin det stadig rigtig godt i front, og han er også blevet god til de sungne stykker, som før har været lidt spinkle.

Bandet udgav 'The Edge of the Obscure' i 2011, men er ved at brygge noget nyt sammen, som publikum fik to smagsprøver fra. Det var mere stakkeret og meget mere hårdt og hurtigt end det gamle, og uden at slippe udgangspunktet pegede nye steder hen og på en fremtid for The Interbeing og den scene, som bandet er en del af.