Copenhell 2014: Imponerende uimponeret
Populær
Armbevægelserne var ikke store, men trods en nærmest ikke-eksisterende attitude, så lod Black Book Lodge musikken tale på en måde, så man skulle være et skarn, hvis man ikke blev svært fornøjet af bandets velspillede, tunge rock.
Andet band på Pandæmonium-scenen torsdag var danske Black Book Lodge, som efter at have smidt debuten 'Tundra' på gaden tilbage i februar har oplevet en massiv og fortjent rygvind. Spot, Nordic Noise og her Copenhell kom derfor også hurtigt i programmet derefter.
Bandets stoner rock med lidt skæve særheder og progressive indslag gjorde sig ganske fint under solen. Bandet blev præsenteret af konferencier Carsten Holm, hvorefter de kom på scenen - nærmest uimponerede - og fluks gik i gang med at stemme instrumenter, som åbenbart ikke kunne gøres bag bagtæppet, før man gik på. Nuvel, den "opførsel" fulgte hele koncerten, for forsanger/guitarist Ronny Jønsson var utroligt underspillet i sin "rockperformance", og når han talte til publikum, kunne det ligeså godt være en besked til konen om lige at række ham saltet. Samme intensitet - eller mangel på samme.
Men musikken var heldigvis også mere end nok. En god tung lyd, som virkelig kom bassen til gode, selvom det betød, at finesser som wah-wah eller andre sjove guitarting druknede lidt. Der kunne godt have været et gear mere på guitaren, når der blev spillet solo, men uanset disse få savn i musikken, så var der swing i musikken, og det rykkede, når det skulle, og det var syret, når det skulle - fx i det spritnye nummer man fik til sidst.
Leg med tonerne
Vokalen var mindst ligeså fed som på pladen, og så var det rart at se en sanger, som legede lidt med melodien og gerne lige lavede en lidt anden frasering end på pladen enkelte steder, sådan at sangene ikke bare blev udført slavisk - nej, der var lidt ekstra til dem med kendskab til bandet, mens nytilkomne ikke manglede noget, for eksperimenterne var mindst lige så vellykkede som resten af vokalen, der var ret lig præstationen på nævnte debut.
Når man ved, at musikken man serverer er god, så er der ikke grund til "gæt og grimasser" og knytnæver i vejret. I hvert fald var det musikken, det handlede om for de fire fyre på scenen, hvor kun solbrille-bærende trommebasker Jakob Gundel så ud til at lege lidt med rockstar-rollen og lod sin glæde ved musikken være udadvendt i forhold til bandmedlemmernes mere indadvendte facon - det var dog tydeligt, at oplevelsen på Copenhells skrå brædder blev nydt af dem alle. Og af publikum.