Copenhell ´22: Kickstarts-rave til de krigsliderlige

TR5_9579 copy
TR525419 copy
TR525389 copy
TR525403 copy
TR525502 copy

Everybody talks about the war, but nobody talks about the ´gasm”, lød speaket, inden Wargasm åbnede årets udgave af Copenhell til electro-punkede toner og parolerne udenpå tøjet – eller fraværet af samme.

Kunstner
Dato
15-06-2022
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Forfatter
Karakter
4

Ifølge konferencieren er det sexy war electro metal, som Wargasm har med til os.
Vel egentlig også en rammende betegnelse for denne engelske duos smadrede, industrielle lydunivers, som åbner Gehenna onsdag kl. 13:45. Det kræver lidt at sparke en festival i gang så tidligt på dagen, men fremmødet illustrerer med al tydelighed, hvor klar folket er til at komme tilbage i Copenhell-gamet.
Hvor mange der så rent faktisk ved, hvad Wargasm har i ærmet, er svært at sige, men de fleste af os fik os nok en gedigen øjenåbner, da de ikke så lidt flamboyante briter stormer ind på scenen med freaky hårfarver, et inficerende punch, skrig og en kvindelig sanger, der gjorde ikke så lidt for at tildrage sig den seksuelle opmærksomhed, musikken indbyder til.

Vi får 'D.R.I.LD.O.'-singlen fra tidligere i år allerede som andet nummer, hvor parolen ”Drink! Fuck! Fight! Love!” leveres med al den skrigende intensitet, man turde håbe på, og hvilket wake-up call det var efter et par års festival-dvale. Alle de fordomme, jeg udviklede under de forberende introduktioner til koncerten, blev hurtigt gjort til skamme, for man skulle være usædvanligt kynisk for ikke at lade sig gribe af den energi, som Wargasm bombarderede vore øregange med. Det var så til gengæld lidt af en udfordring at adskille sangene fra hinanden, netop fordi alt blev serveret i sin mest ekstreme form, hvor særligt trommeslageren bør fremhæves for den militaristiske præcision og slagkraft, der i høj grad var en bærende faktor for bandet.
I momenter minder deres live-energi om Alec Empires anarkistiske lydinferno under navnet Atari Teenage Riot, hvis det måtte ringe en klokke hos nogen, hvor Wargasm dog har en mere opdateret lyd og flere små-poppede afvigelser. Ikke at sidstnævnte er noget, der fylder lige så meget live i dag som på deres indspilninger – om det skyldes en tilpasning til Copenhell-rammerne må vi så være svar skyldig, men under alle omstændigheder er det da også det vilde, eksalterede drive, den ungdommelige, kompromisløse energi og de hidsige vokaler, der sælger mere end noget andet.

At de desuden er et af de mest fremsynede, interessante undergrunds-bookinger på årets Copenhell-lineup er svært at komme udenom, på et år, hvor mange af de mindre kendte navne spiller på det velkendte i stedet for at bringe meget nyt på bordet. Vi var nok en del her, der gerne havde set Copenhell-bookerne byde op til mere electro-metal fra samme, kompromisløse skuffe, og det må vi så krydse fingre for, at der med det begejstrede fremmøde til Wargasm bliver taget mere højde for de kommende år. Efter den fremragende rave-banger 'Spit.' får vi en appetizer til aftenens hovednavn, i form af en ultra-kort udgave af Metallicas 'Fuel', blot i tilfælde man måtte være en af boomerne, der havde svært ved at se Wargasms relevans på en metal-festival. Noget helt andet end Angstskríg, der ventede på Pandæmonium lige efter, jovist, men Copenhell spiller nu engang også bedst, når den musikalske diversitet får fuld skrue, og Wargasm var et hæsblæsende, industrielt eksempel på, hvor Copenhell gerne måtte booste deres profil fremover.