Top 5 - Nocturnefest
Nocturnefest hylder mørkets depressive stemning med weekendens arrangement på Loppen. Der hviler en nat med stærk musik – eller to egentlig.
Det er rigtigt blevet november. Mørket kommer allerede listende i den sene eftermiddag, det blæser, bladene falder fra træerne. Det er en stemningsfuld tid, hvor mørket kun vil vokse og temperaturen falde. Med andre ord en perfekt tid for en hyldest til mørk og doomet musik, hvilket præcis er hvad Nocturnefest gør over to aftener denne weekend på Loppen.
Mini-festivalen har været ramt af et par afbud undervejs, men de største trækplastre er fortsat på, mens der til gengæld så er blevet skiftet lidt ud i de bands, man vil kalde upcoming, hvor publikum måske lærer noget nyt og godt at kende.
1. Blazing Eternity
Blazing Eternity er tilbage. Igen. Fra demoer til de to albums nåede bandet at favne over black metal, doom og en mere doom-rocket stil a la Katatonias 'Discouraged Ones', dog i en mere drømmende stil. Her tænkes på 'A World to Drown In', der udover de originale numre og havde et cover af Love Shops 'En Nat Bliver det Sommer'.
Og selvom vi hylder efterårets drømmende mørke, og Blazing Eternity altså også ynder at henvise til sommerens mørke, så må vi her pege mod en klassiker af kaliber, 'Dark Summernights of Eternal Twilight'. Kommer den i weekenden, så forvent, at publikum vil stemme i og råbe med på "Der hviler en nat under sorte vinterbøge, der hviler en nat i træernes skær".
Vi skal (naturligvis?) have den her i demoversionen, som denne skribent i sin tid købte i Metalized-shoppen i Badstuestræde.
2. Fvneral Fvkk
En del af mig synes, at det er et fjollet bandnavn, en anden del af mig giver ikke et funeral fuck. Og lader man musikken tale, så er det svært at finde noget at pege fingre ad. Det tyske band har blot udgivet et enkelt album, tilbage i 2019, men hvilket et! Et lækkert værk, der doomer godt i klassisk-heavy-forstand, ikke helt ulig Solitude Aeternus. Men der er også nogle riffs, der trods bandets valg af clean vokal nærmest står og råber på noget growl (som bandet da også har en begrænset mængde af), når der riffes som på oldschool Katatonia-manér eller ditto Paradise Lost.
Det er fedt!
3. Isole
Svenskernes doom er episk ad helvede til. Isole er leveringsdygtige i smukke, mørke toner med en beroligende og samtidig isnende klar vokal ovenpå. Der er ikke travlt, men der er plads til både de drømmende scenarier og så alligevel en del, der sagtens kan headbanges takftuldt til.
Bandet kan snart fejre 20 års jubilæum og er bestemt ikke blevet dårligere over tid, så vi tager et af de nyere numre til denne artikel.
4. Ophis
Sidder du og frygter, at der ikke er growl nok i det mørke lokale på Loppen? Så frygt ej, Ophis doomer denondelyneme, og de gør det med dybe growls fra afgrunden. En art death/doom med med takter, der gerne går funeral doom i bedene. De kommer fra Tyskland og blev dannet i 2001.
5. Pafund
Dungeon synth solo-projekt fra Danmark. Dystre toner behøver ikke at være skabt af guitar, tung bas og krybende trommer. Det er mørkt og stemningsfuldt.
...og lad os udvide formatet her, for det er sgu ikke fair kun at nævne 5 bands ud af et program på 6. Så vi skal naturligvis videre i teksten og lige have et punkt mere:
6. Dread Witch
Doom fra Aarhus. Stenet og sludgy, tungt som bare pokker. Perfekt til at sætte lidt grum balance i regnskabet i forhold til de bands til Nocturnefest, der doomer den ud af den smukke, melankolske vej.
For mere information om Nocturnefest, læs HER.