Copenhell 26: GG WP, Djerv!
Djervs optræden byggede sig hele tiden op og afsluttede højt i en sand finale, og havde undervejs to medlemmer ude blandt publikum.
Det er 14 og 15 år siden, at vi på Devilution sidst beskæftigede os med norske Djerv. Det var debutalbummet i 2011 og så koncerten på Wacken året efter. Selvfølgelig er der nogle bands, som vi i en årrække ikke får dækket, men det interessante ved tilfældet her er, at bandet faktisk ikke har udgivet et album siden.
Selvom vi var positive overfor albummet, så var det nu ikke sådan indtrykket, at nordmændenes udspil på den måde gav genlyd i det danske metalmiljø i sin tid, så det kunne undre, hvordan dette band, så pludselig stod på Hades på Copenhell i 2026 med kun en håndfuld singler siden albummet.
Forklaringen skal måske ses i yderkanten af Copenhells egen festivalplads: Con. Festivalens område for nørderier indenfor blandt andet computerspil og animation. Og her er det så, at Djerv anført af Agnete Kjølsrud, der også har givet vokale bidrag til Solefald og DImmu Borgir, har været smarte. Dels er Djerv featuring på det strategiske computerspil League of Legends nummer 'Get Jinxed'. Så har de stået for titelnummeret til RPG scifi-spillet 'Goddess of Victory: Nikke' og senest har bandet lavet nummeret 'Rebel Heart' til Netflix-animationsserien 'Arcane' baseret på førnævnte League of Legends.
Og metalhjerter er ofte også nørdede i andre segmenter end den hårde musik, det er dét der er hele kernen bag Con. Og med dét in mente, så gav det fine fremmøde lørdag på Copenhell god mening. Anmelderen selv er ikke i gaming-universet, hvilket hele denne lange intro til koncerten så fint røber, men til trods for at Djervs skive ikke har været på hjemmeanlægget længe, så var det tydeligt, at det var et album med gode sange, for da Djerv godt inde i koncerten lukkede med de fine 'Headstone' og 'Madman', så kunne hovedet stadig godt huske ordene i teksten.
Rå, rockende metal
Djerv gik på med et stilet scene-setup. Scenen var sat med lækre retrokabinetter og forstærkere i lysgrå farve. Der skulle en del til, for bandet stillede op med tre guitarister og en bassist. Alle i sort, undtagen ham til højre på scenen, der åbenbart ikke lige havde fået memo'et, men til gengæld havde set vejrudsigten og fornuftigt iførst sig en hvid tanktop.
Kjølsrud selv kom på scenen i teatralsk stil i en slags kappe og slør, der dog begge fornuftigt nok blev smidt senere, så varmen ikke fik al ansigtsmalingen til at smelte af. Kjølsrud viste fra start sin imponerende vokal, rå, skinger og skærende, men også melodisk og lækker. Faktisk måtte der godt have været mere tryk på lydstryrken i sangen, men det blev bedre en rum tid inde i sættet.
Det var med fokus på Agnete Kjølsrud fra start, men da hun ligesom havde introduceret sig selv og sine vokale evner, så blev det mere løssluppent fra personerne på de vellydende strengeinstrumenter. Vi fik for eksempel bassisten helt ud i crowden, da han efter en kort farefuld tur på hegnet til fotograven lod sig falde ud i publikum til en crowdsurf.
Skøre folk i et land uden høje bjerge
Forsangerinden konstaterede, at Danmark ikke havde mange bjerge, men at vi da havde mange metalfans. Det var en fin intro til 'Get Jinxed', hvis modtagelse antydede, at der var en hel del spilnørder blandt publikum, for det gav instant fællessang. Selv forkælede Kjølsrud sig ovenpå dén publikumsreaktion med en omgang høj cigarføring, da hun som en rebel tændte en cigar. Og satte i gang med seneste single, 'Rebel Heart'.
Finalen var i gang. 'Throne' startede teatralsk med Kjølsrud liggende på podiet flankeret af blot én guitar. Hendes smukke vokal fik virkelig god plads, inden sangen blev sparket rigtigt til live, da resten af bandet kom med i lydbilledet igen. 'Headstone' fulgte, og så var der hæder til skøre og gale, danske Düreforsøg som en overgang til showets sidste nummer: 'Madman'. Også Kjølsrud kom nu over hegnet, sang og gav krammere i crowden foran scenen. Det rundede koncerten af, sikke en finale. Good game, well played, Djerv.