Det handler om integritet

Det er begyndt at røre på sig hos Horned Almighty, der snart slipper deres ottende fuldlængde. Vi tog os en snak med bandet om det nye album, om at udvikle sig og om at bevare passionen for musikken. 

Horned Almighty er blandt de absolutte veteraner på den danske black metal-scene og kan snart fejre deres ottende fuldlængdealbum. Et album, der både kan karakteriseres som kulminationen på en rejse, som har været i gang længe, men som også markerer et skifte i både tekstuniverset og måden at skrive plader på.
 
Vi satte dem i stævne i Hop House Studio, hvor bandet netop var i gang med at lægge de sidste spor ned sammen med producer Andreas Linnemann Mosegaard. Det blev til en længere snak om albummet, om rejsen til det, som bandet selv betegner som et meget anderledes album, og også lidt om mulighederne for at opleve Horned Almighty på de skrå brædder i ind- og udland. 


Men hvad er det, der gør, at Horned Almighty selv mener, at albummet er anderledes? Det er der mange grunde til, men det er værd at bide mærke i, at teksterne til nogle af numrene er skrevet på dansk. Og selvom tekstuniverset var dansk tilbage i Mareridt-dagene for 30 år siden, så er det noget, som forsanger Simon Petersen Katborg har skullet arbejde en del med: 

– Ordene betyder mere på dansk, end de gør på engelsk. Jeg kan skrive en tekst fuld af superlativer på engelsk på 10 minutter. Men det ville blive noget forjappet lort, hvis det var på dansk, fordi følelsen og betydningen er meget større. 
 
Men hvorfor i det hele taget skrive på dansk efter 7 studiealbums på engelsk?  
 
Det har Simon også et svar på: 

– Vi har altid arbejdet med koncepter. En eller anden tematik. Noget, jeg måske har læst i en bog. Og denne gang tog jeg simpelthen fat i Den Danske Samlebog. Og så kom jeg på ideen om en antisalme. En samling af antisalmer. Alle sangene har en tematik, som kan drages ind i en antisalmebog, så at sige. Og derfor gav det mening at skrive tekster på dansk.
 

Også musikalsk er der nye boller på suppen. Alene i kompositionerne er der sket meget, som Simon fortæller: 
– På de gamle plader var der altid et par numre, der var meget klassisk skårede numre. Men det er stort set væk nu. Nu kan man måske være heldig at finde et riff eller to, der minder om noget, vi har lavet førhen. Alle numrene har faktisk det, jeg kalder curve balls, og hvor der er to numre, der skiller sig markant ud. 
 
Har de sidste to albums været turen på vej hen til der, hvor I er nu med den nye plade? 

Delvist, hvis man spørger Simon:
– Mange syntes egentlig, at vi var mere dødsmetal, end det var black metal i en periode omkring plade tre, fire og fem. Min vokal blev mørkere. På den sidste plade ('Contagion Zero', red.) tog vi springet fuldt ud og sagde, at nu vil vi fandme lave noget black. Men der var så måske noget ved produktionen, som stadigvæk lugtede lidt af den lyd, vi havde på de plader, vi lavede sammen med Jacob Bredahl, og som er en lyd, mange ikke forbinder med black metal. Også selvom musikken på 'Contagion Zero' var fullblown black metal, hvis du spørger mig. Og nu går vi også all in på en produktion, der også matcher musikken. 

Bjørn Bihlet, guitarist og komponist supplerer:
– Og hvor den sidste var ret dissonant, så er den her mere melodisk. Faktisk meget mere melodisk. Cinematisk er et ord, vi har hørt.  
Og han fortsætter:
– Jeg har egentlig aldrig været bange for at skrive melodisk, men det har ligesom aldrig rigtig passet ind i den boks, som vi synes var Horned Almighty. Men da jeg først åbnede op, så var det jo Pandoras æske af alt muligt, jeg havde til at ligge. Det væltede ud. 


Kunne I have lavet en plade mere på samme måde, hvis I skulle? 

Bjørn trækker lidt på det:
– Ja, det kunne vi nok godt have gjort, men der havde ikke rigtig været nogen passion bag det. Med den her plade er det blevet sjovt at skrive musik igen. 
Simon supplerer:
– Og ligesom “fee døø” blev et skældsord, så er det bølleblack-prædikat, vi fik, fint nok til dengang. Men dét er vi også ovre. Det er musikken simpelthen for anderledes til i dag. 

Er Horned Almighty ved at blive at blive voksne? Her er der delte meninger, også selvom nogle medlemmer har rundet de 50. Men som trommeslager Jacques Harm Lykkeberg Hauge siger det: 
– Der er ikke så meget frygt for, hvad andre måtte tænke. Vi har ligesom taget det tilbage. Nu gør vi med det hvad vi vil. 
Bjørn supplerer:
– Vi har måske været lidt for optaget af, hvad vi syntes, vi var. At det var den her lyd, og det var den lyd vi havde.

Og Simon er helt enig:
– I de helt gamle dage havde vi en regel om, at musikken ikke måtte være sværere, end vi kunne spille den på en sixpack hver. Det måtte ikke være for svært. Det skulle bare virke, og vi skulle have en fest samtidig. Og det er jo lidt noget andet i dag. 

Men blev den måde at lave musik på for kedeligt? 
Her er er bred enighed om, at der skulle ske noget nyt, eller som Bjørn tørt siger: 

– Der er begrænsninger på, hvor mange gange man kan rehash’e det samme Mötorhead-riff. 
Jacques supplerer:
– Vi var nået til et sted, hvor vi egentlig havde brug for at bryde ud af det hjørne, som vi havde malet os selv op i. Vi havde brug for, at der skulle ske noget nyt rent musikalsk. Jeg var også ved at være lidt træt af at spille de samme Horned-trommer hele tiden.


Bruddet med bølleblacken skal man dog langt tilbage for at finde, hvis man spørger Bjørn:
– Skiftet skete allerede tidligere. Den plade vi lavede i 2013 ('World of Tombs', der udkom i 2024, red.)  var den sidste, ægte bølleblack-plade, og der gik jo seks år, før den næste plade kom. Stadig halvt bølleblack, men også halvt noget andet. Fordi der skulle ske noget andet. Men der var der, vi fandt ud af, at det kunne vi godt, og hvis vi øvede lidt mere kunne vi også spille noget, der var lidt sværere. Der blev skåret lidt ned på bajerne, når vi spillede live, og vi tog det måske lidt mere seriøst, når vi skulle ud. 

Simon trækker tråden tilbage til det kommende album:
–  Men der er også den kæmpe forskel (fra at skrive musikken sammen i øveren, red.), når du (Bjørn Bihlet, red.) skriver hjemmefra, at du kan nemmere lægge en ekstra guitar på. For nu bliver det skrevet til plade, og så finder vi ud af, hvordan det skal lyde live bagefter. Før blev det skrevet til live, og pladen blev spillet nærmest 1-1, når vi spillede live. 
– Og det er de små lækre detaljer, der gør, at numrene vokser. At vi kommer op på et højere niveau. Jeg kan også godt lide Darkthrones mere simple plader, men nogle gange vil jeg også gerne høre noget, der er lidt mere teknisk eller har lidt mere at byde på. 

Eller som Bjørn udtrykker det: 
– Der må sgu’ godt være nogle musikalske vitaminer i det. Og det er ikke, fordi fastfood ikke kan noget. Det kan det. Men det holder bare ikke i længden. 


Producer Andreas Linnemann Mosegaard bryder ind: 
– Og det er også det der med, at et album er en anden kunst end bare at skrive en flok  gode sange. Altså vælge de ti bedste sange og så smide dem sammen. Så kan de jo godt have lidt samme smag, og så er det måske 3-4 af dem, der overlever til et sæt i nogle år. 


– Det er lidt noget andet med det her. Man sætter albummet på, der har noget ebbe og flod. Der er noget flow. Det bliver et værk. Og det må godt hvile lidt mere i noget andet. Det behøver nemlig ikke være noget, der giver instant fed mening lige foran nogen på scenen. Det må godt være dvælende ved noget.

Bjørn er helt enig og trækker igen tråden tilbage til 'Contagion Zero': 

– Det har du fuldstændig ret i. Jeg tror egentlig lidt, det kommer fra sidste plade, hvor Simon havde skrevet fire tekster, der skulle komme i en bestemt rækkefølge for at give mening. Musikken skulle skrives efter teksterne. Men så skal man lige pludselig til at tænke sig om, så track ét stadig stod i kontrast til track to, og så få den rækkefølge til at fungere. Og passe til teksten. Det var da sådan lidt spacy.

Simon supplerer med et retorisk spørgsmål:
– Tror du ikke, at du har kopieret noget af den måde at skrive på, på den her plade? For eksempel, da du sagde, at vi mangler et nummer med lidt go’daw i. Og så skrev vi det. Sådan havde vi jo aldrig skrevet førhen. Men nu var det pladen som helhed, der var i tankerne. 


Andreas, der i sit studie ser mange metalbands komme forbi, reflekterer også over, hvad det er, der gør netop dette album til et andet og måske mere sammenhængende album: 
– Det er super fedt. Der er noget modenhed i det. Men det er også en modfase til rigtig meget, der foregår i metal, hvor det bliver meget formularisk og meget skabelonagtigt. Og meget hvad der virker i forhold til playlists eller virale ting. 
– Hvis man sætter gamle plader på, noget gammel black fra '80’erne, så er der jo noget variation. Det er plader, der er lavet til, at man skal lytte til en side A og en side B. Og det kræver noget ebbe og noget flod. Det kan ikke være helt oppe hele tiden. 


Hvordan forener Horned Almighty deres nutid med deres tidligere fortid? Fra dengang bandets medlemmer spillede i det hedengangne, danske black metal-band Mareridt?
Det er et af de påskeæg, som man som lytter kan glæde sig til at lede efter og forhåbentlig finde. Og selv et gammelt riff fra 1996 kan blive som nyt, hvis man lige tør at gentænke det lidt. Om riffet, der stammer tilbage fra netop dagene med Mareridt, siger Simon: 

– Selvom det lyder som noget, der har referencer til noget gammelt, så kører der en akustisk guitar indenunder i lang tid, og det er jo en ny ting, for det giver noget af den melodiske og organiske ting. Sådan lidt norsk-inspireret. 
 
Er det meningen, at pladen skal spilles live i sin helhed, eller kan man spille enkeltnumre fra den? 

Her er Bjørn ikke i tvivl:
– Man kan sagtens spille enkelte numre fra den. Nummeret 'Antisalme' har vi spillet en 5-6 gange live, og det kan sagtens stå alene. 

Simon supplerer:
– Vi skal nu finde ud af, hvilke numre vi vil spille live, og hvordan vi vil gribe det, for der er helt naturligt noget, vi ikke kan gøre med kun én liveguitarist. 

Men én ting, er der ikke sket noget med, nemlig tempoet. Og det skal altid kunne spilles live. For Bjørn afslører, at han har en lille kæphest, når det gælder trommerne: 
– Vi kunne sagtens spille hurtigere end vi gør, men jeg er pissestædig omkring det her. Jeg gider ikke det der med to fødder, når man blaster. Jeg vil have, at man bruger én fod. Der er bare et andet feel i det, når man bruger én fod og ikke to. Så der har vi jo på en måde sat et max tempo. 


Men hvad med fremtiden. Horned Almightys navn optræder på stadig flere plakater, og de kan allerede opleves i København på Sonic Ritual til oktober. De er også booket til Næstved Metalfest i 2027, og så er der lagt op til et særligt jubilæumsshow på Metal Magic Festival også i 2027. 
 
Men er der en plan om at tage en Danmarksturne eller måske en Europaturne?
 
Det har der sådan set altid været, hvis man spørger Bjørn:
– Vi skulle jo have været afsted med sidste plade, hvor vi var blevet lovet en tour på 14 dage sammen med Ancient fra Norge. Men de hoppede fra, og så døde touren lidt. 

Simon supplerer:
– Det er et springende punkt. Og vi vil sindssygt gerne. Vi mistede jo desværre vores gamle booker, Anders Wind fra Doom Scandinavia, da de drejede nøglen om forrige år. Og så havde vi et års tid, hvor vi selv fik smidt nogle koncerter i kalenderen, hvor jeg fandt ud af, at jeg absolut ikke egner mig til at være booker. Og jeg gider heller ikke. Men siden da har vi fået Jens Back og Audible Music på som booker. Og han har nogle ambitioner og nogle planer for os. Så det er vi spændte på. For han booker i udlandet i modsætning til vores gamle booker. 


Og netop udlandet har ikke været det, der har været mest af, som Bjørn lakonisk konstaterer:
– Vi har faktisk ikke været uden for landets grænser, siden vi spillede Inferno Festival i 2015. 

Men som med så mange veteraner på metalscenen stiller Horned Almighty krav. Dagene, hvor de kunne sidde og sove i en skramlet tourbus, er forlængst forbi, og for Simon er det pladen, det drejer sig om:
– Jeg kan godt mærke, at jeg er nået til et sted, hvor det kommer, hvis det kommer. Det er pladen, der er det vigtigste. Jeg har ikke behov for at bevise vores værd på de skrå brædder. Jeg elsker at spille live, og jeg vil det smaddergerne, men ikke for enhver pris. Man optjener med alderen retten til at sige nej til ting. 
– Jeg har det fint med at spille nogle gode, danske koncerter. Præmissen er i orden, og man får betaling for at spille en koncert. 


Horned Almighty slipper deres ottende studiealbum i starten af 2027, men udgiver allerede den første single d. 4. december i år.
De kan opleves på Sonic Ritual fredag d. 9. Oktober på Råhuset.