Copenhell 26: Varieret vokal og dyb sub-bass
Deathcoren voksede støt og roligt og fik undervejs godt tag i publikum takket være energibomben Megan Targett i front.
'Toxic'. Det britiske deathcore-band Vexed lod Britney Spears i båndet version klare starten af showet på Gehenna-scenen på Copenhell. Det fik ikke umiddelbart folk til at rykke tættere på, de der var, for lige samtidig var der også stor konkurrence ovre på Pandæmonium, hvor hjemlige Katla var i gang med en koncert for rigtigt mange publikummer. Men hullerne i publikumsmængden ved Copenhells grønne åndehul blev lige så stille fyldt ud, da bandet gik i gang med 'Anti-Fetish' flankeret af en nærmest enerverende sub-bass, der dundrede, så trommehinderne blafrede derudaf.
Det her var musik med masser af backing track som tilføjelse til de ellers uhyre velspillede instrumenter fra trommer over guitar og bas. Et moderne statement i kontrast til Social Distortions kommentar tidligere på dagen, om bare at have den rene musik og "what you see is what you get". Men briternes deathcore var da også en helt anden slags musik end Michael Poulsens punkrock-helte.
Nørdede instrumenter
Olly Hall spillede med finesse på sin 8-strengede guitar, og Meyrick de la Fuente på sin multiscale Dingwall-bas var også ganske ferm og samtidig i godt samspil med trommeslager Willem Mason-Geraghty. Megan Targett i front var fuld af energi og kunne berette, at bandet var glade for at være her, for England stinker. Og hun havde da også lært lidt dansk at charmere sig ind med. Det virkede, der blev hoppet i takt, da hun sagde "hop, hop, hop".
Efter en heftig start i de første par numre blev det tungere, og en lækker lille pitch-shift guitarsolo, der på finurlig vis lød lidt som spillet på sækkepibe, blev startskuddet på et sæt, der bare blev stærkere og stærkere.
Vild vokal
Megan Targetss vokal havde allerede vist sig stærk i det growlede, mere brutale element i deathcore, men hun viste sig nu også utrolig dygtig i den melodiske vokal. Og så må man godt få en circle pit. Hun bad om det, hun fik det. Senere sagde hun "no pussy pits" med forklaringen "I'm a lady" til, hvorfor den sprogbrug var i orden. Og man var da heller ikke i tvivl om, at hun havde hjertet på rette sted og ikke ønskede at træde nogle over tæerne, da hun tidligere havde dedikeret et nummer til LGBT+ med tilføjelsen, at ingen skal bestemme, hvem man må være.
Den irriterende sub-bass var i øvrigt blevet tæmmet allerede tidligere i showet, så nu var der efterhånden intet at sætte en finger på (udover måske bandets roadie/kamera-mand, der nærmest blev et femte medlem på scenen). Det var en koncert, der virkelig bare udviklede sig, og bandet med Targett i front havde virkelig publikumstække. Fedt show og stærk energi.
Og hvor Britney klarede introen, så fik vi også en båndet outro. Noget kortere tid på anlægget dog, men det var vist 'Guess feat. Billie Eilish' af Charli XCX.