Copenhell 26: Volbeats historiske finale
Populær
Volbeat sejrede på Copenhell med en sindssyg god koncert på en historisk dag med en hedebølge, der blev til et uvejr, som satte en brat stopper for koncerten lige på målstregen.
2. Lola Montez
3. Demonic Depression
4. Fallen
5. Sad Man's Tongue
6. The Devil's Bleeding Crown
7. By a Monster's Hand
8. Guitar Gangsters & Cadillac Blood
9. In the Barn of the Goat Giving Birth to Satan's Spawn in a Dying World of Doom
10. Heaven nor Hell
11. Shotgun Blues
12. For Evigt
13. The Devil Rages On
14. Evelyn
15. Let it Burn
16. The Human Instrument
17. The Garden's Tale
18. Seal the Deal
Blev ikke spillet:
19. Still Counting
20. A Warrior's Call / Pool of Booze
Det blev på alle måder en historisk lørdag på Copenhell. Hedebølgens varmerekord havde tydeligt fået flere gæster til at blive hjemme, så en ellers normal proppet sidste dag på landets største festival ikke var oversvømmet med mennesker på betonpladsen, som ellers mærkes hvert år.
Men oversvømmet blev Copenhell i ordets forstand, da et uvejr en halv time før midnat kom snigende ud af mørket og satte en brat stopper for Volbeat.
Det var mildt sagt en vanvittig afslutning på en koncert, der var Volbeats vigtigste show siden de fyldte Parken i 2017. Hvis den koncert var historisk, så blev showet det på Copenhell i den grad også. Varmen, uvejret og ikke mindst Volbeats fremragende show skrev sig direkte ind i festivalens erindringsbog.
I starten frygtede man ellers en fuser. Det døsige publikum gav ikke meget respons, og Michael Poulsen gav da også gæsterne en opsang og bemærkede: Det er ikke helt godt nok det her. Den manglende entusiasme fra publikum smittede også af på scenen, hvorfra der overraskende ikke var særligt meget bid i den ellers hårdtslående 'Demonic Depression' fra sidste års solide 'God of Angels Trust'.
Men efter en sløj begyndelse, så foldede miraklet sig ud efter små tyve minutter, da Volbeat bed fra sig med en potent version af 'The Devil's Bleeding Crown'. Det virkede!
Endelig føltes det som at være til en metalkoncert i bedste sendetid på landets største metalfestival. Publikum kom ud af dvalen og gav den gas med moshpits, crowdsurfing, der fik sat fut i festen. Volbeat kvitterede ved at fyre endnu mere hårdt op under kedlerne med 'By a Monster's Hand' og 'Guitar Gangsters & Cadillac Blood’ og slog hårdt fast, hvorfor den danske kvartet har status som et af klodens førende metalnavne, der står øverst på alle Europas største festivalplakater.
Men publikum på alle de festivaler Volbeat har været forbi her i juni fik naturligvis ikke den samme oplevelse, som når Volbeat er på hjemmebane. Som ventet kom Johan Olsen på scenen både under ‘For Evigt’ og på ‘The Garden’s Tale’, så den kollektive fællessang på Refshaleøen sikkert kunne høres hele vejen ind til centrum.
Men det var sgu ikke ventet, at ‘Evelyn’ ville være på sætlisten, og Strychnos’ Martin Leth ville krybe op fra graven og indtage rollen som Napalm Deaths Barney Green, der growler på nummeret på pladen. Byd velkommen til Danmarks bedste growler, lød det fra Poulsen og ind på scenen kom Martin Leth smurt ind i blod og med vanvid i øjnene, som vi kender ham fra rollen som Strychnos’ frontmand. Hvis dansk dødsmetal har en rockstjerne, så er sgu den 45-årig Leth, der med selvsikker attitude cementerede Michael Poulsens indledende ord om ham. For Satan, hvor var det sejt!
Men netop som man stod og var helt høj på koncerten, og Volbeat rykkede cementen op foran Helviti med ‘Seal the Deal’, så kom en sikkerhedschef ind på scenen og udvekslede ganske få ord med Poulsen, der tydeligt i ansigtet ikke kunne tro, at han lige præcis på denne aften skulle få den ærgerlig melding i ørene, at koncerten var forbi.
Med voldsomme og flotte lyn, der lyste himlen op, så kunne det selvfølgelig ikke være anderledes. Men Volbeat manglede trods alt ikke mere end et lille kvarters tid af koncerten, så det gik nok. Men hold da op! Sikken dramatisk afslutning på en historisk varm dag og en sublim, sej koncert med dansk musikhistories mest succesfulde metalband.