Copenhell 26: Maiden fandt momentet
Populær
Iron Maiden måtte arbejde for at få publikum med på Copenhell, men da de så fik vækket Refshaleøen, så endte det med at blive en virkelig god koncert.
2. Wrathchild
3. Killers
4. Phantom of the Opera
5. The Number of the Beast
6. Infinite Dreams
7. Powerslave
8. 2 Minutes to Midnight
9. Rime of the Ancient Mariner
10. Run to the Hills
11. Seventh Son of a Seventh Son
12. The Trooper
13. Hallowed Be Thy Name
14. Iron Maiden
15. Aces High
16. Fear of the Dark
17. Wasted Years
Iron Maiden har vi set et par gange på denne turné, hvor de hylder firsernes plader. Sidste år gæstede de Royal Arena i juni måned, og en måned senere så vi dem igen i Bremen. Vi vidste derfor godt hvad der skulle ske, for der er ikke ændret ret meget fra 2025 til 2026.
Showet på Copenhell var nemlig stort set identisk med det, de turnerede med i fjor. Det var dog ikke til at forudse, at publikum ude på Refshaleøen mere havde travlt med at feste med hinanden end med bandet, da Iron Maiden gik på scenen klokken 21.00. De første fire numre fik nærmest lov at blive fremført uden det store engagement fra det meste af pladsen. Det var først da 'Number of the Beast' tordnede ud af anlægget, at publikum ligesom vågnede op og fandt ud af, at man altså godt må synge med. Trods det, at maskotten Eddie kom ind til nummeret 'Killers' tidligt i showet, så var det først her med bæstet, at festen fik fart på.
Præcis som solen gik bag en sky og ned. Og så kunne forsanger Bruce Dickinson så introducere 'Infinite Dreams', som de ikke har luftet live siden 1988, men her 38 år senere igen har valgt at tage med på turné. Hvilket også er eneste forskel fra sidste års setliste. Der spillede de 'The Clairvoyant' fra pladen 'Seventh Son of a Seventh Son', og den er så skiftet ud her i 2026 med et andet nummer fra samme plade. Og her giver forsangeren sig fuldt ud på vokalen. Det følges op med fuglemasken på 'Powerslave' og igen liver publikum op da de spiller '2 Minutes to Midnight'.
Og så fladede det lidt ud igen med 'Rime of the Ancient Mariner', selvom en måge ufrivilligt fik gav forsangeren lidt at snakke om. For de lange sange har svært ved at fange hele pladsen. Der var der mere tryk på 'Run to the Hills', og igen fladede det lidt ud under 'Seventh Son of a Seventh Son', hvorefter det igen gik over i fællessang og dans til 'The Trooper'. Folk var kommet for at feste til ørehængerne.
Man kan dog ikke klandre Iron Maiden. De gav showet på gennemført manér. Der er en historie til hvert nummer, kostumer og grafik, der gør hver sang til en helhedsoplevelse, hvis man giver sig hen til Iron Maidens univers. Det var der heldigvis flere og flere der gjorde, og til ekstranumrene 'Aces High', Fear of the Dark' og 'Wasted Years' var der ikke et øje tørt. Fuld knald på fællessang og mobilerne lyste op i mørket.
Der skulle således lidt af en indsats til for at Iron Maiden kunne gå fra Copenhell med endnu en sejr i baglommen. For de var gode første gang de gæstede festivalen i 2014, gjorde det udmærket i 2022 og nu igen ganske godkendt her i 2026. Forsangeren nævnte, at vi måske ville få dem at se igen om et par år. Måske tidligere?
Hvis de, ligesom Alice Cooper tidligere på dagen, stadig kan holde så højt et niveau, trods mere end 50 år på de skrå brædder, så kan vi godt leve med, at Iron Maiden kigger forbi igen. Til den tid kan vi håbe at publikum også gider være med fra start, så det ikke bliver så ujævn en stemning, som det blev denne onsdag aften på Copenhell, hvor bandet gjorde sit og publikum kun lejlighedsvis gad lege med.