Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Anders Molins Top 5

Populær
Updated
Top 5 over Iron Maiden plader der har noget med "død" i titlen… 1. "Live After Death"
"Legendarisk livealbum fra 1985. Lækker levende lyd, Bruce i topform og man ærgrer sig over at man dengang kun var syv år og ikke måtte tage til metalkoncerter."

2. "Dance of Death"
"Det storladne album fra 2003. Anden udgivelse med den hjemvendte søn Bruce Dickinson på vokal. Man savnede stadigvæk ikke Blaze Bayley!"

3. "A Matter Of Life And Death"
"Det er splinternyt og smagsløgene er endnu ikke faldet på plads, men jeg synes det lover godt. Om ikke andet fordi Maiden på deres fjortende udgivelse stadig sprudler af spilleglæde.

4. "A Real Dead One"
"En overflødig udgivelse, eftersom de største hits allerede var at finde på 'Live After Death', otte år tidligere og lyden faktisk er blevet dårligere. Men man skal jo eje den, og 'Remember Tomorrow' og 'Transylvania' varmer altid øregangene."

5. "No Prayer For The Dying"
"Egentlig synes jeg det hører til blandt de svageste Maiden-albums, men når man så hører 'Mother Russia', må man erkende, at det alligevel er klasser over Blaze Bayley perioden."