I denne uge er det halvtreds år siden månelandingen, og det fejrer vi med den metalliske vinkel, fordi raketter er sejt, og fordi metal er sejt. Og fordi vi kan lide helte.

Femte udspil fra Baroness er en ufokuseret rejse mellem tre forskellige udtryk.

Sommeren er over os, og det er småt med koncerter, hvis man ikke vil til Metal Magic eller Metallica i Parken. 

Vægten var lagt mere på fejring end skønhed, da Copenhell inviterede alle til 10-årsjubilæum lørdag aften.

Der var umådelige mængder velproportioneret guitarlir og slapbas til strengehøvlings-elskerne, da Living Colour åbnede Helviti, men helt vedkommende blev det aldrig.

Clutch var det helt rigtige navn til en variere fredag aftens voldsomme program.

I momenter lagde Trivium op til en stor koncertbegivenhed, men de havde ikke sætlisten til at skabe det store øjeblik.

Demons & Wizards' første besøg i Danmark havde fortjent bedre skæbne – eller i hvert fald et større publikum med sans for power metal.

Copenhell i den 10-årige jubilæumsudgave er netop afsluttet, og vi fejrer det med at kigge dybt i krystalkuglen og se på fremtidsudsigterne.

Pelicans sjette album er et stærkt eksempel på, at man ikke nødvendigvis behøver følge den slagne vej i metal.

Sidste år skulle der en hærdebred tidligere garder til at holde dem fra at ryge i totterne på hinanden over power metal. I år er det, som om Dragejægeren og Stålbrillen ikke rigtig for alvor kan blive uenige om noget på forhånd, når de ser på lørdagens program sammen.

Saint Vitus har originalforsanger Scott Reagers med efter 24 års fravær, og det comeback nyder alle godt af.

Diamond Head har fortsat dansk islæt på deres nye skive, og det er nok udgivelsens største plus.

Whitesnake har været længe undervejs med 'Flesh and Blood', men de har tilsyneladende brugt tiden godt.

Der er ingen af de helt store udenlandske navne på besøg i landet i denne uge, og man skal frem til lørdag, før der rigtigt kommer gang i spillestederne – og de spiller vores slags musik.

The Hellacopters beviste torsdag endnu en gang, at de er et fremragende liveband, som har en berettigelse trods manglen på nye udgivelser.

Danske Pectora albumdebuterer med et stærkt udspil med klassisk heavy metal, hvor de har smidt børnesygdommene fra den første ep.

Erfarne Steel Prophet vil gerne være et power metal-band. Desværre fungerer de langt bedre, når de spiller hard rock.

Enforcer spiller heavy metal fra en anden tid, som om det var den tid, og netop derfor fungerer det så godt for dem.

Grand Magus holder stædigt fast i et veludviklet udtrykt og fungerer fint med det, selvom den helt store oplevelse udebliver.