Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 26: En operation for de udvalgte

Updated
Queensryche-6169
Queensryche-6197
Queensryche-6147
Queensryche-6106
Queensryche-6035
Queensryche-6125
Queensryche-6096
Queensryche-6115

Queensrÿche var som altid fremragende, men legenderne er også en af den slags bands, der ikke får vundet så mange nye fans på en festival, og vist mest havde en fest for de indviede. 

Kunstner
Dato
25-06-2026
Trackliste
Queen of the Reich
Operation: Mindcrime
Warning
NM 156
Neue Regel
Take Hold of the Flame
Screaming in Digital
Anarchy-X
Revolution Calling
Empire
Eyes of a Stranger
Koncertarrangør
Fotograf
Michael "Caddy" Søndergaard
Forfatter
Karakter
3

Ligesom Iron Maiden dagen før var de progressive legender Queensrÿche ikke kommet for at spille andet end sange fra 80erne og start 90erne. Det blev til et udpluk af de bedste sange fra de fire første albums samt debut-EP’en, og altså ikke én sang, som den ikke længere helt nye forsanger Todd La Terre eller de to andre senere ankomne bandmedlemmer har været med til at skrive. Det må egentlig være underligt at have sit eget band og samtidig være et coverband, men det er en anden snak – det så ud ikke ud til at have indflydelse på engagementet. 

For store fans af bandet, som denne skribent, var det selvfølgelig også bare en fornøjelse endnu engang at høre sange fra så fremragende et bagkatalog. Todd La Terre synger original-sanger Geoff Tate bedre og bedre for hver gang, man hører ham, og både nye og gamle medlemmer af Queensrÿche spillede denne eftermiddag på Hades lige så fremragende som altid. 

Så med musikken og bandet på plads kunne det være en fremragende oplevelse, som det var i Pumpehuset sidste år, hvor fokus (også) var på de første år af bandets levetid. Men noget udadvendt og vindende liveband har Queensrÿche ikke været i skribentens koncert-levetid, og når man kiggede rundt, var det noget af en "se giraffen"-koncert i den bagende sol, mens publikum samlede kræfter til noget andet. Roligt, hyggeligt og afslappet stemning og ikke så meget mere, og det var nok de færreste nye, der blev fanget ind og fik mere end en lidt-over-middel-oplevelse ud af koncerten. 

Og så var der lige de heldige kæmpefans tæt på scenen, der som skribenten fik en skøn oplevelse ud af at høre udødeligheder som ‘Warning’ eller ‘Operation: Mindcrime’ endnu engang. Præcis som ønsket og omtrent lige så magisk som i storhedstiden. Mon ikke de dedikerede fans også drømte om, at se Seattle-bandet spille på et mindre spillested i en nær fremtid? Kun for os udvalgte, der forstår storheden i seje, midaldrende mænd, der knægter høje toner og spiller storladne melodier. Måske kun med fokus på mesterværket 'Operation: Mindcrime'