Power metal-tog til tiden
Majesticas andet album 'Power Train' er fyldt med lækkert designede sange i lyntogstempo, men også et par fejlslagne IC4-numre.
No Pain, No Gain
Battle Cry
Megatrue
My Epic Dragon
Thunder Power
A Story In The Night
Go Higher
Victorious
Alliance Anthem
Er tog seje? Ja, rimeligt seje faktisk. Bygget af stål, kører på ild eller højspænding! Det er faktisk opskriften på sejhed.
Er heavy metal sejt! Ja, rimeligt sejt faktisk! Bygget af stål, og kører vel også på ild og i hvert fald på højspænding!
Men er et heavy metal-power-tog sejt? Ja, men også forbløffende nok nej.
Af og til er Majesticas andet album 'Power Train' hidsig og højhastigheds-power metal, som de japanske Shinkansen-tog. Store, lækre omkvæd, ekvilibristiske soli med 1.000 toner i sekundet, flyver fra station til station i en perfekt tilrettelagt køreplan, der bliver overholdt til præcision, punkt og prikke. Det er sexet og lækkert designet som italienske Frecciarossa, når titelnummeret eller ‘Megatrue’ og ‘No Pain, No Gain’ er på sporet.
Men så er der også 'Go Higher”, der kører stærkt og på overfladen ser godt ud, men som et tysk ICE-tog skal døje med håbløs planlægning og et omkvæd, der kører som et evigt forsinket kald over højttalerne. Samme fejl begår de svenske lokoførere i Majestica i sangen ‘My Epic Dragon' (og ja, alle drager er episke), hvor det ser ud til at ligge solidt på svellerne og komme stærkt gennem svinget – for så alligevel at holde et par meter fra perronen, fordi det minder om Banedanmark, når kulde og sne kommer bag på dem.
For den glade power metal-rejsende er ‘Power Train’ en vellykket færd, trods bump på vejen og lidt ventetid på mærkelige tidspunkter. Når teknikken spiller, omkvædene kører på skinner, og riffsene serveres med ekspresfart. Men også, når der er udsigt til nogle virkeligt fede riffs og virkeligt storladne landskaber af melodier, mens Majestica stryger mod fjerne og eksotiske endestationer.