Epic Fest 2025: Gnister og glimt i øjnene
Det sner nogle gange i april, så hvorfor ikke også en julesang midt i Majesticas festlige og udmærkede første show i Danmark, som Epic Fest fik æren af at være vært for?
Bandet Majestica er ikke det mest omtalte band i Danmark – men det kan ændre sig efter svenskernes første koncert her i landet, for det blev en helt god fest med højt humør og godt med lir på instrumenterne, da bandet indtog Epic Fest 2025. I front har bandet Tommy Johansson, som man måske kender fra Youtube, hvor han er ganske aktiv med fine covers af både metal- og popsange leveret i hans metalliske rendering. Og så har han været guitarist i Sabaton fra 2016 og frem til starten af sidste år.
Majestica kom med et nyt album i bagagen, det tredje i alt under dét navn. Albummet hedder 'Power Train', hvis titelnummer bandet lagde ud med. Der var en massiv vilje til fest fra start, men lyden skulle lige skrues til. Nummerets energi var nok til, at de lidt løse ender i lydbilledet kunne accepteres, men helt galt gik det med lyden i det følgende nummer, hvor de tre strengespilleres vokaler lød som om, de hver især forsøgte at nå en højere tone end de andre. Og som resultatet et syndigt rod. Men derfra forsvandt den dårlige lyd nærmest som dug fra solen. Lydmanden fik set, at "suck!"-knappen på mixerpulten blinkede ivligt, slog den fra og justerede nok også lidt hist og her, og så var der ellers lækker bas, svedige guitarer og en Johansson i front, der uden besvær kunne nå de imponerende høje toner som kendt fra skiverne og desuden lægge de de lækre melodier, så der kunne synges med på omkvædene.
For de kunne godt spille sammen. Ikke bare på guitaren, som man ville forvente det fra Tommy Johansson selv, hans velspillende ensemble kunne såmænd også lire derudaf. Og det nævnte tre-trins-vokalangreb var også et fedt krydderi, når det først sad i skabet. Både som trestemmig sang, men også når de havde hver deres vokalpassager.
Nissehue og episk numerologi
Interessant var bandets julenummer. Ja, du læste rigtigt, for ud af de tre albums bandet har under Majestica-navnet, så er det ene altså et med juletema. Det teatralske med en historie og dialog fungerede godt, hvor bassistens lidt påtagede stemmeføring rent faktisk klædte musikken og gav den en finurlig kant, der gik fint i spil med den nu nissehuebærende frontmand Johanssons power-tenor. Ok, jul, og jul ... Ja, der var da noget rytmisk sammenfald med "Tis the Season to be Jolly" fra 'Deck the Halls' og så lidt klokkespil mod enden, men ellers var det metal.
Og metal var det bestemt også som helhed, selvom det blev leveret med smil og nærmest dansende medlemmer, når instrumenterne blev svunget i takt. Musikalsk vil musikken meget mere end at hylde genrens giganter som Helloween, Hammerfall, Stratovarius og Gloryhammer tilsat nogle symfoniske indslag, der kunne have prydet filmlydsiden i en storladen blockbuster fra 80'erne. Bandet var selv glade for at være til Epic Fest, som de selv for en stund omdøbte til Majestic Fest, og kvitterede showet igennem med nærmest endeløs brug af kanoner, der kastede om sig med gnister, så man nærmest blev bange for sikkerheden på stedet. Gnisterne var dog ikke farligere, end bassisten gav sin bas et ordentlig bad i de lyse glimt fra kanonen.
Glimt i øjet og på scenen, og så bare veludført symfonisk power metal. Det var underholdende, intet mindre.