Epic Fest 2023 Fredag: Blind Guardians triumftog
Populær
Blind Guardian anført af entertaineren Hansi Kürsch var suveræne på Epic Fests åbningsdag. Det samme gjaldt sætliste og publikum.
Welcome to Dying
Nightfall
Time Stands Still (At the Iron Hill)
Time What Is Time
Journey Through the Dark
Theatre of Pain
The Quest for Tanelorn
Ashes to Ashes
The Bard's Song - In the Forest
The Bard's Song - The Hobbit
The Piper's Calling
Somewhere Far Beyond
Lord of the Rings
Violent Shadows
Majesty
Encore:
Valhalla
Mirror Mirror
Det var lidt af et scoop, at den nye danske power metal-festival Epic Fest kunne præsentere headlinere som Blind Guardian, Dream Evil og Rhapsody of Fire allerede i sit første år. Noget af cremen – med tyske Blind Guardian som det absolutte de la creme-element – i genren, der herhjemme ofte har levet en lidt marginaliseret tilværelse. Det er flot bookingarbejde, ikke mindst fordi man har på fornemmelsen, at de nævnte bands kunne tjene mere og spille for langt flere ved at lægge deres koncerter syd for grænsen, hvor genren er anderledes kommercielt succesfuld og kritisk velanskrevet.
I det hele taget virker den velkuraterede Epic Fest som et meget kærkomment afbræk fra en del danske omnibus-metalfestivaler med dens standardopskrift på to hovednavne og en stor mængde metervare. Dels med dedikationen til den ofte oversete genre, dels med det lidt eksklusive præg, festivalen får ved at kunne præsentere navne, der så sjældent spiller i landet.
Proppet sal, lunken opvarmning
At den falder på et tørt sted, er tydeligt: Der har været udsolgt længe, og der er usædvanligt proppet til fredagens første band, danske Lastera, der gør sig i en symfonisk (det vil sige meget keyboardpræget) power metal/hard rock. En helt fyldt, kogende sal er bandet tydeligvis ikke vant til.
Det er en stil, der griber efter den store lyd og det store omkvæd. Gribe gør Lastera, men de mangler i mine ører den svulstighed og storladenhed især og de fængende omkvæd, som er genrens alfa og omega. Til gengæld kan jeg godt lide, at trommeslageren ikke lyder, som om han bruger triggers, og i det hele taget har en spillestil, der er en del mere organisk end power metal-genrens af og til monotone trommelyd a la symaskine. Selvom indtrykket er sympatisk, skal der arbejdes med sangene og med bandets sceneoptræden, før vejen til Wacken ligger åben for danskerne. Selv tager jeg en øl til svimlende 70 kroner. Det er ikke alt, der er billigere i provinsen.
Publikum tager retfærdigvis godt imod Lastera. Måske er overstadigheden et resultat af mange års powertørke på danske spillesteder? Eller også hører de noget, jeg ikke gør. Men det siger også noget om et medlevende og yderst entusiastisk publikum til festivalen, og den slags viser sig at være en styrke, da festivalens ubestridte hovednavn går på præcis klokken 22.10.
Den fødte entertainer
Reelt behøver sanger Hansi Kürsch blot at vise sig, og så går alle amok. Da åbningsnummeret, 'Imaginations from the Other Side', er færdigt, råber publikum i flere minutter. Så er vi ligesom i gang. Det skader ikke, at Kürsch er den fødte entertainer og ægte sjov mellem numrene (som da han fortæller om, at det er bandets første rigtige koncert i Danmark – den svært berusede koncert på Rust i 1996 og udendørskoncerten på Copenhell i 2016 tæller åbenbart ikke som rigtige koncerter: "Even less self-important people than myself would call this a historical event") med en uovertruffen publikumskontakt. Og en fremragende sanger.
Det er selvfølgelig ikke svært at få salen med, når den råber ens navn i flere minutter og i øvrigt synger højlydt med på de fleste tekster, så man føler sig hensat til en stor udendørskoncert i hjemlandet og ikke et spillested i Roskilde med plads til 500; kunsten er at holde publikums damp oppe i over halvanden time. Det kan frontmanden, der var med til at grundlægge bandet under navnet Lucifer's Heritage helt tilbage i 1984.
Klassikerspækket sætliste
Men Blind Guardian får også hjælp af en sætliste, hvis næstnyeste numre, 'Nightfall' og 'Time Stands Still (at the Iron Hill)', er fra 1998. Et enkelt nummer fra det nye album (i øvrigt godt), all killer – no filler, ingen fanger tages, og alt det der. For tyskerne turnerer fortsat med 'Somewhere Far Beyond', der sidste år fyldte tredive (så kan man gå og føle sig gammel, kan man), med udvalgte klassikere før og efter. Ikke et ondt ord fra mig: sikke en sætliste! Og sikke en glæde at høre tidlige speed metal-bangere som 'Majesty' og 'Valhalla' spillet. Det føltes, som var man transporteret tilbage til genrens storhedstid i 90'erne, og det var man vel sådan set også.
Ret beset kan man godt høre, at Blind Guardians set-up er beregnet til lidt større spillesteder. Det orkestrale backingtrack tager af og til magten fra guitarerne og finder ikke helt balancen, man nok ville få et lidt større sted. Andre gange ryger et par af nuancerne og leadguitar-melodierne. Det opvejes af intimiteten. Og især af publikums imponerende alsangsindsats fra start til slut.
Blind Guardian må meget gerne komme igen. Og det må Epic Fest også. Første aften i Roskilde viser, hvor meget sådan en festival har været savnet.