Episk, doomy, halvokkult metal med fløjte og kraftfuld vokal fra en markant frontkvinde. Var vi ikke færdige med den genre for ti år siden? Ikke, hvis det står til Grendel's Sÿster, der på deres debutalbum lykkes med at revitalisere en slidt genre.

Demon Bitch har et håbløst bandnavn. Men deres musik er alt andet end håbløs: Dyrker man 80'ernes amerikanske power metal med en progressiv kant, er 'Master of the Games' noget af det bedste, der længe er sket.

Kompleks musik er for svært for småbørnsforældre; alligevel foregiver de at forstå det, også når det eneste, de forstår, er vanvidsvokal og masser af hooks.

Hexenbrett maxer ud på deres anden fuldlængde: Flere synths, trompeter, vanvidsvokal, soloer, hooks – mere af det hele!

'The Third Temple' er usædvanligt gennemført og catchy black metal, der emmer af begravede templer og nærorientalsk mystik.

Steel Inferno trykker atter sømmet i bund på allermest medrivende vis.

Tribulation gennemfører stilskiftet til metervaregoth fra 90'ernes overskudslager, uden at det står klart for lytteren, hvorfor de gør det.

Næste års brag byder bl.a. på thrash-legender, Eurovision-feels, Liverpools finest og Danmarks sande konge! Du kan læse nærmere om alle 'Hell-tilføjelserne her.

Dødheimsgard-sideprojektet er nådesløst eksperimenterende og vil det hele på en gang. For vildt, for meget, for forvirrende?

De belgiske speed-bøller er stadig hyperaktive og hamrer nådesløst derudad på deres tredje album. Det er aldrig kedeligt, men kunne måske have været eksekveret skarpere.

Cirith Ungols første besøg i Danmark bliver også deres sidste. Men hvilket et!

Tiamat var først kejtede, sidenhen mægtige, da de opførte deres hyldest til 90'ernes kreative eksplosion på Næstved Metalfest!

Man kan være i storform. Man kan have fremragende materiale med. Man kan spille så godt, det skal være. Lige lidt hjælper det, når lydforholdene er så dårlige, som de var til Blazing Eternitys koncert på Næstved Metalfest.

Mudder, træthed, slaphed. Sidstedagen på festivalen er altid hård, men metalfesten hiver en op.

Bezwering spillede excentrisk black metal og opførte sig lige så excentrisk lørdag på Metal Magic.

Sabbat har gennem fyrre år været helt og aldeles dedikeret til at være så metal som muligt. Det aftvinger respekt. Men man skal huske at slå hjernen fra, hvis man skal få det fulde udbytte.

Naivt eller kalkuleret? Passion eller fashion? Svenske Tyrann er nådesløst dygtige sangskrivere udi bevidst naive metalklichéer. Det er næsten – men også kun næsten – for meget af det gode.

Et stiligt, svensk metalband med flotte overskæg og klassiske dyder + Metal Magic = en planmæssig succes.

Norsk doomband gjorde et såre sympatisk, skønt ikke uforglemmeligt indtryk i den tidlige aftenstund fredag på Metal Magic.

Moustachemetallerne i Venator spillede med utæmmelig og eksplosiv energi og gav Metal Magic årets fest fredag aften.