Efter mange år med tomgang genopfinder Hexvessel sig selv med arktiske temperaturer og frysende black metal-riffs på et originalt, nyt album.
Of the Wand and the Moon skifter midlertidigt spor til spøgelsesagtig ambient og ildevarslende naturmystik. Resultatet er usædvanligt gennemført.
'The Courier' er et imponerende stykke dansk undergrundshistorie, fra da thrashen var ung, og dødsmetallen knap var blevet opfundet.
90'ernes black metal lever stadig. Det viste Sadokrista og Stormkeep onsdag på Stengade, hvor Sadokrista stod for den rådne old school-black og Stormkeep for keyboardsvulstigheden.
Virgin Steeles bagmand David DeFeis og hans overflødighedshorn af ideer er atter en gang hovedproblemet på en rædderligt produceret langgaber af et album.
Først masser af rock for/af ungdomssvin, dernæst dansk/belgisk ekstremmetal og så en afslutning med seniorrock. Fredagen viste Metal Magics spændvidde, genremæssigt såvel som kvalitativt.
Metal Magics lørdag bød på wrestling, thrash, psykedelisk drone/doom/black, gamle og nye klassikere og et væld af unikke oplevelser
De vanvittige belgiere i Bütcher jævnede alle konkurrenter med jorden med et buldrende eksprestog af speed/black metal.
Craven Idol var hurtige som en hvirvelvind og lige så svære at modstå, da de delte læsterlige black/thrashtæsk ud til sagesløse publikummer lørdag eftermiddag.
Gravrøverrockerne fra Hexenbrett havde masser af kirkegårdsstemning og fængende drive, da de spillede op til heksedans lørdag aften på Metal Magic.
Grave Pleasures' dommedagsprofetier var et forfriskende og lidt ujævnt indslag fredag på Metal Magic.
Arkæons hulemandsavantgardeblack var dagens mest overraskende indslag på Metal Magic.
Scorpions havde suveræne stjernestunder, men også et til tider vaklende flow, da de gav koncert for omkring 10.000 mennesker en mandag i Royal Arena.
Lørdag byder på de store navne. Både i udenlandsk forstand og hjemmedyrkede. Dyk ned i lørdagen, og få et brag af en afslutning.
Fredag byder på en ni-, otte- eller syvhovedet hydra. Hvem ved, nutildags? Slipknot og meget andet kigger forbi.
Rusten er ved at være banket af og musklerne er lige dele ømme og udstrakte. Torsdags-Copenhell er over os.
Efter otte års stilhed vender Dødheimsgard tilbage med et album, der føles som kulminationen på alt, hvad den eksperimenterende strømning i black metal har stræbt efter.
Demonaz' Immortal veksler mellem at lyde som en udvandet kopi af sig selv og et ret habilt Immortal-tributeband. Hvis Immortal engang lød som frostdæmoner, lyder de nu som lunken festivalfadbamseblack.
Top 5 ser denne gang nærmere på klassiske pladecovers, der citerer og hylder andre klassiske pladecovers.
Alt det mytiske og dragende ved Amerika er stort set forsvundet i lyset af den stadig mere trøstesløse virkelighed. King Dude er en oase af americana midt i affortryllelsens tidsalder.