Det klassiske metalband, der begyndte at spille groovethrash. Doom/death-bandet, der opdagede, at de da egentlig var lidt mere som Depeche Mode eller Portishead. Thrash-bandet, der fik eyeliner og store goth-følelser. Vi ser nærmere på 90'ernes glemte trends.
Hvor mange ekstremmetalbands lyder egentlig ekstreme? Ikke ret mange. Men Black Curse gør.
Britiske kult-doomere gør comeback med ny sanger og lyder som sig selv. Desværre i en mat, glansløs og statisk version.
Negative Plane havde ikke meget sceneshow til deres danske koncertdebut. I stedet lod de musikken tale – og ophævede i samme ombæring tid og rum.
Efter 16 års pause vender et af verdens bedste rockbands tilbage med et album, der beriger og frustrerer. Mest det første.
Efter Slægt kommer Scimitar, der albumdebuterer med imponerende spilleglæde og en sangskrivning, som er svær at komme ind på livet af.
Vultures Vengances klassiske metal er velspillet, velskrevet og veleksekveret. Men den kunne godt trænge til at være lidt grimmere.
Pentagrams første album i ti år lyder, som den slags plader fra gamle bands gør: Det er lige så hæderligt, som det er overflødigt.
Episk, doomy, halvokkult metal med fløjte og kraftfuld vokal fra en markant frontkvinde. Var vi ikke færdige med den genre for ti år siden? Ikke, hvis det står til Grendel's Sÿster, der på deres debutalbum lykkes med at revitalisere en slidt genre.
Demon Bitch har et håbløst bandnavn. Men deres musik er alt andet end håbløs: Dyrker man 80'ernes amerikanske power metal med en progressiv kant, er 'Master of the Games' noget af det bedste, der længe er sket.
Kompleks musik er for svært for småbørnsforældre; alligevel foregiver de at forstå det, også når det eneste, de forstår, er vanvidsvokal og masser af hooks.
Hexenbrett maxer ud på deres anden fuldlængde: Flere synths, trompeter, vanvidsvokal, soloer, hooks – mere af det hele!
'The Third Temple' er usædvanligt gennemført og catchy black metal, der emmer af begravede templer og nærorientalsk mystik.
Steel Inferno trykker atter sømmet i bund på allermest medrivende vis.
Tribulation gennemfører stilskiftet til metervaregoth fra 90'ernes overskudslager, uden at det står klart for lytteren, hvorfor de gør det.
Næste års brag byder bl.a. på thrash-legender, Eurovision-feels, Liverpools finest og Danmarks sande konge! Du kan læse nærmere om alle 'Hell-tilføjelserne her.
Dødheimsgard-sideprojektet er nådesløst eksperimenterende og vil det hele på en gang. For vildt, for meget, for forvirrende?
De belgiske speed-bøller er stadig hyperaktive og hamrer nådesløst derudad på deres tredje album. Det er aldrig kedeligt, men kunne måske have været eksekveret skarpere.
Cirith Ungols første besøg i Danmark bliver også deres sidste. Men hvilket et!
Tiamat var først kejtede, sidenhen mægtige, da de opførte deres hyldest til 90'ernes kreative eksplosion på Næstved Metalfest!