Sabbat har gennem fyrre år været helt og aldeles dedikeret til at være så metal som muligt. Det aftvinger respekt. Men man skal huske at slå hjernen fra, hvis man skal få det fulde udbytte.
Naivt eller kalkuleret? Passion eller fashion? Svenske Tyrann er nådesløst dygtige sangskrivere udi bevidst naive metalklichéer. Det er næsten – men også kun næsten – for meget af det gode.
Et stiligt, svensk metalband med flotte overskæg og klassiske dyder + Metal Magic = en planmæssig succes.
Norsk doomband gjorde et såre sympatisk, skønt ikke uforglemmeligt indtryk i den tidlige aftenstund fredag på Metal Magic.
Moustachemetallerne i Venator spillede med utæmmelig og eksplosiv energi og gav Metal Magic årets fest fredag aften.
Torsdag den 11. juli er Metal Magic klar for 16. gang. Festivalen har som altid stærke navne på programmet; guiden giver dig overblikket over det danske, over blacken, over de gamle og over de eksklusive.
Metal er ikke særlig anvendeligt til ret mange ting, men fem ting har vor skribent dog lært af knap 30 år med metal.
Efter Nifelheims opløsning viser Hellbutcher hvor skabet skal stå med et debutalbum, der er det mest metal, nogen kommer til at høre i år.
Strychnos springer ikke over, hvor gærdet er lavest: På 'Armageddon Patronage' udvider de paletten og stræber efter storhedens tinder.
Alt er på et højere niveau end før for Blazing Eternity, der efter 21 års albumpause gør comeback med deres bedste udgivelse til dato.
Pectora tager med 'Twilight Knights' et ordentligt skridt fremad med et troværdigt dansk bud på tradtionel metal: NWODHM?
Canadisk-amerikanske metaltraditionalister tager et ordentligt spring fremad på deres tredje album.
Irsk duo debuterer med talentfuld og stilsikker undergrundsmetal.
Judas Priest forsøger at halse efter ungdommen med oppumpet og hyperkomprimeret metal, men glemmer sig selv i forsøget på at være hårde og hurtige.
Saxon lyder som sig selv og sælger ikke ud. Men hvor mange gange kan man gentage samme formel og samme omkvæd uden at komme til at lyde træt?
Metallen bør være sand og ægte – men nogle gange lyver den, og så bliver man skuffet.
Overkill lyder som sig selv på deres tyvende album. Men de er bedst, når de varierer deres faste formel.
Big Mess er lyden af ungdom, fest og alt det bedste fra de sidste 60 års populærkultur mikset sammen til tolv punkede popperler.
Sidste år efterlyste vi ansvar og originalitet. Vi fik sidstnævnte i 2023, men hvor bliver ansvarligheden af – og hvor fører det os hen i 2024?
Tradition kombineret med fornyelse er tidens løsen, hvis man skal lave god metal. Spørg bare Dødheimsgard, Malokarpatan og den danske scene. Og hvis man skal have styr på sin fomo med ro i sjælen, skal man begynde at gå til færre koncerter.