MMF 24: Mellemgod Magister
Norsk doomband gjorde et såre sympatisk, skønt ikke uforglemmeligt indtryk i den tidlige aftenstund fredag på Metal Magic.
Det er ni år siden, at Magister Templi sidst udgav et album. Og det er otte år siden, at de sidst spillede på Metal Magic. Nordmændene er ikke ligefrem højaktuelle, men har alligevel samlet et pænt antal foran indendørsscenen.
Og de går da også frisk til sagen med deres blanding af doom metal og mere klassisk metal – med vægten lagt på det doomede. De har en herlig udstråling, og sanger Abraxas d'Ruckus rocker en ruskindsvest med så mange frynser, at det føles helt hypnotiserende at iagttage. Den ene af guitaristerne har også en flot Manilla Road-T-shirt. De passer godt ind på festivalen.
Efter først en gang black metal med Abyssinia, og dernæst grindcore med Sardonic Death, er det helt velgørende at være ovre i metallens mere klassiske register. Det hjælper også, at Abraxas er en fin frontmand og en sanger, der både mestrer de høje toner og en mere rå ren vokal. Og trommeslager Grimmdun har et godt og dynamisk trommespil.
Som sættet skrider frem, kan nordmændene ikke sige sig fri for en vis monotoni – i hvert fald for mig, der ikke har bandets udgivelser i frisk erindring. Sangene har ikke helt nok højdepunkter og smelter sammen, undtagen når de slår over i Iron Maiden-galop. Der løfter det sig til noget mere og større. Men okay, hvis det var så nemt at skrive de virkelig store metalhits, så var der nok flere, der gjorde det.
Nordmændene efterlader sig et fint og sympatisk indtryk, og er godt så længe det varer. Men det er næppe en koncert, jeg vil huske resten af mit liv.