Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 – Noget at se frem til

Updated
sunken lykke

Sommeren er slut, og det er allerede begyndt at blive mørkt mærkbart tidligere. Det er slut med paraplydrinks og solcreme. Nu står den på paraplyer og regntøj. Øv!

Dato
01-09-2025
Forfatter

... men der er noget, vi kan glæde os til, for efterårets komme betyder også, at det er slut med sommerens pladeudgivelsestørke.
Vi har kigget på fem danske plader, du kan glæde dig til i efteråret, vinteren og sågar næste forår.

1. Sunken - ‘Lykke’
De trist anlagte black metallere følger op på deres andet album, ‘Livslede’, som vi gav fem fortjente kasser, med deres tredje langspiller, som hedder … ‘Lykke’! Farv os nysgerrige, som man (næsten) siger.
‘Lykke’ udkommer den 24. oktober.

2. Heathe - ‘Control Your Soul’s Desire for Freedom’


Heathe imponerede tilbage i 2019 med den langstrakte ‘On the Tombstones; The Symbols Engraved’, og nu er musikerkollektivet tilbage med mere screamo-vokal og total musikalsk frihed og nysgerrighed. Denne gang hentes der inspiration i blandt andet nu-metal og håndspillet techno, mens jazz af den free’este slags og et absolut kulsort verdenssyn også blandes i dommedagsgryden.

3.  Meejah x Hiraki - ‘Interwoven’
De to danske bands, begge med en egensindig og eksperimenterende musikalsk profil, har spillet et par vellykkede samarbejdskoncerter sammen. Det har nu resultereret i albummet ‘Interwoven’, som udkommer den 13. marts næste år på Pelagic Records. Det kan godt hive os gennem vinteren.

4. Jawtrap - Hellscape

Grindcore-projektet Jawtrap opstod, da vreden over verdens tilstand kogte over hos Niels Højgaard Sørensen, og han satte sig ned for at skrive nogle brutale riffs og sange om det. Niels kender en del nok som hjernen bag Stöj Snak, men her er der altså lidt mere fart på.
‘Hellscape’ udkommer den 12. september, så det er jo heldigvis lige om lidt!

5. Arkæon - ‘Når Bjerge Bliver til Støv.’

På deres kommende album forener Arkæon det teknisk dygtige med det råt raspende, det dissonante med det melodisk interessante. Ikke en helt enkel opgave at sætte sig for, men det lykkes for Arkæon på én og samme tid at fremstå primitivt brutale og sofistikerede.
‘Når Bjerge Bliver til Støv’ udkommer den 15. september.