Spanske dødsmetaldebutanter lykkes med at ramme en både mystisk og kvælende atmosfære på et album, der ikke ønsker noget godt for nogen.
Canadiske Riot City vrider metalklichéerne og gør dem unge og friske på debutalbummet. Resultatet er akut luftguitarspilfremkaldende i en grad, man næsten ikke vil være ved.
Klassisk metal triumferede internationalt, Denial of God herhjemme, og ellers var der ikke så meget at være imponeret af i 2019, hvor et faderskab satte en stopper for at gå til koncerter i hverdagene.
Man tror det næppe, men i 2019 står den helt klassiske traditionelle metal stærkt. Vi guider til fem af de bedste nyere bands.
Ventetiden har været lang, men Denial of God skuffer ikke: ’The Hallow Mass’ er blandt årets bedste album.
Når black metal bliver mainstream, kolliderer den med en offentlighed, der ikke nødvendigvis forstår dens koder. Og så ruller nazianklagerne igen. Dem addresserer Mgła med vekslende held på ’Age of Excuse’, men det er så også det eneste nye.
Hver gang et band går i opløsning, er der stor risiko for en gendannelse. Og selvom det burde glæde gamle fans, og selvom der findes undtagelser, pendulerer de gendannede bands som regel mellem rædderligt og det alt for jævne. Men hvilke er værst? Det ser vi på i ugens top 5.
Danmarks ældste black metal-band viser storform på ep-appetitvækker forud for kommende album.
Ved Buens Endes kantede og mystiske univers ligner ikke på forhånd et oplagt soundtrack til lørdag aften på en festival. Men det progressive black-band tryllebandt alligevel Metal Magics publikum som lørdagsheadlinere.
Fredagen er den danske metals triumftog, hvor ikke mindre end seks hjemlige orkestre indtager scenerne, og flere af dem har potentiale til at byde på helt store fester. Det samme gør hovednavnet Slipknot, mens Lamb of God skal prøve at leve op til deres legendariske koncert fra 2012.
Vikingebersærkergang, ansigtsflåning, fællessang og gensyn med provinsvennerne: Copenhells sidste dag byder på både koryfæer, unge håb og nostalgitrip. Og ja, du skal fløjte med på den-der-sang.
Den legendariske texanske syrerocker Roky Erickson døde i fredags. Og hvad er egentlig mere metal end hans tekstunivers med zombier, tohovede hunde, mord, psykoser, vampyrer og Djævelen selv? Vi ser nærmere på Ericksons betydning for metallen.
Debutalbummet fra finske Aethyrick vinder ikke på originalitet, men på udførelse: En mere end almindeligt vellavet opdatering af det, der gjorde den melodiske black metal interessant i 1990'erne.
Trods en sanger, der lige skulle synge sig varm, var doom-legenderne Saint Vitus simpelthen godt gammeldags fede onsdag aften i Pumpehuset. Dopelord var til gengæld bedre, end man skulle tro ud fra bandnavnet.
Manowar vekslede mellem metallisk storhed og dorsk fællessangs-rock i ujævn afsked på dansk grund.
Heavyfan, pladeselskabsejer, medarrangør af festivaler og nu også indehaver af metalbutikken Mephisto på Vesterbro. Mød Ole Frostholm, der har hørt metal siden dengang, da metalfans rent faktisk kørte på knallerter og udøvede hærværk.
Med uventet hjælp fra børnefjernsyn og portoforhøjelser åbner Ole Frostholm en kælderbutik med undergrundsmetal. Mephisto bliver en blanding af samlingssted, kontor og pladeforretning, og i nabolaget er den allerede budt velkommen.
Med bookingen af Ved Buens Ende går en drøm i opfyldelse for Metal Magic Festival. Det eksperimenterende black metal-band er nemlig en af genrens store kultbands og har været opløst i en årrække.
Dovenskab, tvivlsom økonomi og magelighed. Listen med korrekturlæserens dårlige grunde til at blive væk fra Viborg Metal Festival er lang og kommer her. En enkelt god undskyldning har dog også sneget sig ind.
Pumpehuset bød på forskellige varianter af nordisk mørke og melankoli, da Anna von Hauswolff gæstede Pumpehuset med Of the Wand and the Moon som opvarmning.