Slægt havde masser af deres vanlige rockstjerneattitude og look, da de indledte deres europaturné med releasekoncert for deres nye album torsdag i Vanløse. Men en dramatisk hændelse under koncerten overskyggede det meste.
Tyske Luzifer blander lystigt elementer fra 70'erne og 80'erne til deres helt egen genreblanding, som virker sært dragende.
Der er ikke megen fornyelse at spore på amerikanske Towers andet album. Men er det ikke også bedre at have klasse?
Voivod er som vanligt gode på 'Synchro Anarchy'. Men heller ikke mere end det. For Voivod er efterhånden blevet en institution i sig selv.
Engang var metal dumt. Ikke længere. Metalmusikerne indtager universiteterne, og det handler ugens top 5 om.
Svulstige keyboards, skamløse rollespilstemaer og bombastisk mediævalisme: Amerikanske Stormkeep søger efter bedste evne at genskabe 90'ernes symfoniske black metal og lykkes næsten med det. Men illusionen knager i fugerne.
Bestialsk black/death og usædvanligt vellykkede mellemstykker forenes med en klam og rådden produktion på mini-lp og mord og moseofringer fra jysk hedenold.
Der stod Of the Wand and Moon på det meste. Fjenden er gendannelser. Vennerne er dem, der forener læder og nitter med det mere egensindige.
Bindegale Hexenbrett – eller måske er det ikke Hexenbrett, men nogle andre? – er klar med en firenumres EP, der viser spændvidden i projektet.
De polske deaththrashere Sexmag er lige så fornøjelige, som de er komplet idiotiske på deres debut-ep, der er et stilsikkert bud på, hvordan man kan halvere sin IQ på 25 minutter.
Engang lovede sørøveri frihed, eventyr, glorværdighed og store skatte. I dag virker det mest af alt lurvet og monotont, en evig pirattrædemølle.
Of the Wand and the Moons Kim Larsen er først og fremmest optaget af at gøre tingene ordentligt, mens han forsøger at skabe den musik, der har fulgt ham siden barndommen.
Hvad har dansktop og metal til fælles? Mere, end man skulle tro. Denne uges top 5 handler om heavyfans og -sangere i dansktoppen og omvendt.
Hvordan følger man op på en ti år gammel nyklassiker? Ved at lave en ny nyklassiker.
Debutalbummet fra Funeral Chasm vil være og er sortsynet og deprimerende funeral doom, men det er også sært vederkvægende midt i al mistrøstigheden.
Iron Maiden bevæger sig flere skridt frem, et par tilbage og mange til siden på 'Senjutsu', der på samme tid er alt for langt og alligevel lyder friskere, end Maiden har gjort længe.
Tyske Baxaxaxa trækker lytteren tilbage til black metal før Norge. 'Catacomb Cult' er fyldt med heksesabatter, råddenskab, catchy sangskrivning og gammel ondskab, og det er virkelig fornøjeligt.
På 'Forked Tongues' forener Craven Idol det monumentale og episke med black/thrashende hærg, arrigskab og vildskab. Resultat? Et af året bedste album.
Er black metal for grimt og larmende? Er du vild med Skandinavien og tv-serier om vikinger? Og kan du lide behagelige melodier som lydtapet? Så har Wormwood et godt tilbud til dig.
Black metal-genren kan stadig omforme sig selv: Beyond Man debuterer med kvælende varm og fortættet atmosfære og gør det bedre end de fleste.