Black metal fra pestsumpene
Black metal-genren kan stadig omforme sig selv: Beyond Man debuterer med kvælende varm og fortættet atmosfære og gør det bedre end de fleste.
2. Helel Ben Sahar
3. Art Beyond Man
4. World Without End
5. Ave Usera
6. The World Encircler
Selvom dette selvbetitlede album er norske Beyond Mans debutalbum, er de fire medlemmer i bandet langtfra debutanter; alle har de et alenlagt generalieblad fra Trondheims black metal-miljø, den såkaldte Nidaros-scene: Dødsengel; Saligia; Mare; One Tail, One Head; Behexen og mange, mange flere har leveret medlemmer til Beyond Man.
Og at det er folk med greb om genrens virkemidler er tydeligt, når man lytter til resultatet af anstrengelserne. Nidaros-scenens musikalske fællestræk er, pudsigt nok, relativt få – og på den måde minder det næsten om den norske black metals tidlige dage, hvor grupperne oftest havde en ret tydelig identitet. Det altoverskyggende fællestræk hos grupperne er en ritualistisk atmosfære og en isnende kulde. Det er ikke, fordi dét er ukendt territorium i black-genren; Nidaros-bandsene gør det bare bedre end de fleste af deres konkurrenter.
Råd og pestsumpe
Kvalitativt er Beyond Man ingen undtagelse, men alligevel skiller de sig ud fra deres ligesindede i lokalområdet. For lyden er nærmest ... varm, og gruppen sniger ofte doomede Black Sabbathske tritonusintervaller ind, mens atmosfæren trækker veksler på både Autopsys pilrådne dødsmetal og Morbid Angels tidlige pestsumpatmosfære, ofte fremkaldt af tribalistiske trommer, hvor de doomede passager fungerer som ritualistiske mellemspil mellem de kontrollerede amokløb, der af og til låner fra death/thrash af den gamle skole; albummet har, uden at være retro, en attitude, der emmer af metal.
Varmen – og det er ikke en behagelig en af slagsen – passer godt til teksterne, der trækker på egyptiske og mellemøstlige mytologiske motiver og som råbes ud med stor passion af vokalist og bassist W., som i kraftpræstationen 'The World Encircler' om verdensslangen, der repræsenterer det oprindelige urkaos, som skal komme igen ifølge en række okkulte forestillinger – og tegneserier.
Kontrol over virkemidlerne
'Beyond Man' er 33 minutter kort, men føles som meget længere tid. Det er for en gangs skyld ikke en anke, men et kompliment, for det lykkes kvartetten at ramme en ubehagelig og fortættet atmosfære, hvor en længere spilletid ville blive for meget. Igen viser det et band, der har fuld kontrol over virkemidlerne, og som har lavet en black metal-plade – eller måske egentlig "bare" en metalplade – derr er langt over gennemsnittet.