Opløftende tungsind
Debutalbummet fra Funeral Chasm vil være og er sortsynet og deprimerende funeral doom, men det er også sært vederkvægende midt i al mistrøstigheden.
2. The Truth That Never Was
3. Mesmerising Clarity
4. Extracting the Flesh From The Gods
5. Sunrise Vertigo
6. The Skeleton Secret
7. Astral Reality
8. Through The Eyes Of The Joyless
Det var et tab for den danske metalscene, da Woebegone Obscured i 2019 lagde sig selv i graven efter den gode svanesang 'The Forestroamer' fra 2018. Heldigvis er sanger og altmuligmand Danny Woe ikke typen, der ligger på den lade side. I 2020 udkom Funeral Chasms debut-ep, lavet sammen med Sjaelepest fra fællesprojektet Above Ravens, og i sommer udkom så 'Omniversal Existence', projektets første album.
Sommeren virker nu som et lidt utidigt udgivelsestidspunkt for Funeral Chasm; efteråret passer langt bedre til den tungsindige doom metal, der lægges for natten på debutalbummet. På grund af bandnavnet forventede jeg en omgang funeral doom, men Funeral Chasm har flere strenge at spille på end rendyrket funeral doom.
Over store dele af albummet ligger en en gotisk rockpuls – i stærkt nedsat tempo, bevares – som en understrøm, der også accentueres af den i korte passager klagende vokal (tænk Tom G. Warriors klagende goth rock-vokal i Celtic Frost eller Roberto Mamarellas i Monumentum) og keyboardet, der af og til, som lidt over midtvejs i den ret fremragende 'Sunrise Vertigo', tangerer det psykedeliske. Woes flotte, rene, højstemte og inderlige vokal, der bærer mange af melodierne, leder tankerne hen på In the Woods...' gamle sanger Jan Kenneth Transeth. Og vokalen og leadguitarmelodierne giver funeral doomen en bismag af episk doom metal, som klæder Funeral Chasm. 'The Truth That Never Was', derimod, har mere end en bismag af Burzum, og black-inspirationen viser sig også i en skrigende vokal, Læg dertil et mere traditionelt funeral doomet growl, og man har med de forskellige vokalstile på albummet en ide om, at Funeral Chasm mestrer at inkorporere variation i en genre, der har visse begrænsninger i udtrykket. Dem har Funeral Chasm også nogle af, men de arbejder alligevel godt med at variere deres deres eget udtryk inden for genrens rammer.
Der er ikke desto mindre masser af livslede og melankolsk tyngde at hente på 'Omniversal Existence', som det sig hør og bør i genren. Men der er også noget sært opløftende over albummet, for eksempel over de sarte keys og den rene vokal, der forsøger at overskride sine grænser, på en sang som 'Astral Reality'. Er man til stilen, er det et endog meget godt debutalbum fra Funeral Chasm, der leverer både hvad angår stemning og høj genlytningsværdi, og det burde tiltale flere end de mest forbenede begravelsesgængere.