Top 5 – Metalfakultetet
Engang var metal dumt. Ikke længere. Metalmusikerne indtager universiteterne, og det handler ugens top 5 om.
Engang på Roskilde Festival, dengang der var grund til at tage på festivalen som metalfan både på grund af programmet og på grund af manglen på alternativer, så vi tre fulde, langhårede mænd, tydeligvis metalfans, der stillede sig op på række, og løb ind i et pissoir og væltede. Da de havde rejst sig, gjorde de det igen. For så at gentage succesen.
Dengang talte mine venner og jeg om, at det mest metal var at gøre det dummest mulige i enhver tænkelig situation. Men "tider skifter, og sæder mildnes", som Kai Hoffmann skrev (ironisk nok i 'Den danske sang er en ung blond pige'), og i dag er jeg ikke helt så længere sikker.
For selvom man ikke nødvendigvis skal sætte lighedstegn mellem høj uddannelse og intelligens, så er der efterhånden påfaldende mange højtuddannede metallere, og flere af dem er noget så traditionelt ikkemetallisk som universitetsansatte. Denne uges top 5 fokuserer på de universitetsansatte metalmusikere: metalfakultetet. Æresdoktorater som dem, der i en lind strøm er flydt ud over Bruce Dickinson, tæller naturligvis ikke; man skal have arbejdet sig op gennem turnéer en lind strøm af peer reviewede publikationer og undervisning af førsteårsstuderende.
1. Marcel Lysgaard Lech (Withering Surface)
Lech modtog for nylig Søren Gyldendal-prisen. Det var dog ikke for at svinge spaden i de gendannede Withering Surface, men for sit bidrag til dansk litteratur som oversætter af adskillige græske tragedier for Hans Reitzels Forlag de senere år (og ikke som tekstforfatter til 'Dancing with Fairies', for på det tidspunkt var han slet ikke med i bandet). Lech er ph.d. i klassisk græsk ved Københavns Universitet og lektor i Klassisk Græsk og Oldtidskundskab ved Syddansk Universitet. Og klassisk dannelse bør der være i ethvert metalfakultet, for hvordan skulle man ellers få meget lange konceptalbum om græske tragedier og antikke myter?
2. Simon Nygaard (Wulfaz)
Uden vikinger og nordisk hedenold ville metallen være ilde stedt. 'Hammerheart' ville ikke findes. Store dele af black metal-genren ville næppe have eksisteret eller i hvert fald set radikalt anderledes ud. Nu er det jo ikke alle asatro og vikinge-relaterede metaltekster, der er forskningsbaserede (fx har Asa Bay fra Bathorys 'One Rode to Asa Bay' aldrig eksisteret!), men mon ikke Wulfaz' er? I hvert fald er Simon Nygaard både forsanger og trommeslager i Wulfaz og adjunkt i førkristen nordisk religion på Aarhus Universitet, og det er jo vældig praktisk sådan at forene sine to job.
3. Per Krogh Hansen (ex-Metal Cross)
Det danske 80'er-metalband Metal Cross har så vidt vides aldrig skrevet Helle Helle-inspirerede tekster. Måske havde det også været mere oplagt, hvis hun hed Hell Hell, hvis der var lidt mere traditionelt metalliske temaer i hendes bøger (fx har hun aldrig skrevet en novelle eller roman om at korsfæste jomfruer, som Metal Cross gjorde med teksten til 'Crucifying the Virgins'), eller hvis ikke hun debuterede flere år efter, at Metal Cross debuterede. Men Metal Cross' ex-guitarist Per Krogh Hansen, som blandt andet er set på scenen til Metal Magic, har forsket i Helle Helle og meget andet litterært. Han er også ph.d. og institutleder på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Man aner en overvægt af humaniora på metalfakultetet.
4. Mike Scalzi (Slough Feg)
Slough Feg skal spille på Metal Magic til sommer, og der kan man jo spørge bandets guitarist og vokalist, Mike Scalzi, om de til tider meget kritiske anmeldelser på underviseranmeldelsessiden Rate My Professors, hvor filosofiunderviseren på Diablo Valley College til tider kritiseres af de studerende for at være ustruktureret og være hård i karaktergivningen, noget, som amerikanske studerende hader. Det sidste skal han ikke høre et ondt ord for herfra, for hvem har egentlig brug for en blød metaller som underviser? Modsat Lech og Hansen ovenfor har han dog forenet sine to job og blandt andet været med til at skrive nedenstående album om renæssancefilosoffen Francis Bacon, der er glimrende struktureret.
">
5. Wagner Antichrist Lamounier (Sarcófago)
Der er efterhånden så stor en overvægt af humanister, at metalfakultetet ville få problemer med bevillingerne. Det går ikke. Derfor må vi ofre Don Anderson fra Agalloch, der har ph.d.-grad fra og er underviser i Engelsk Litteratur på University of Washington og endda har skrevet artikel om glory holes, og som ovenikøbet får gode anmeldelser på Rate My Professors. Vi skal have en med styr på pengekassen og bevillingerne, og det får vi med Wagner Lamounier, det brasilianske proto-black-band Sarcófagos leder gennem mange år. Han er i dag ansat på Universidade Federal de Minas Gerais, hvor han er professor i Økonomi og Anvendt Statistik, og næppe bærer helt så tung corpsepaint, læder og nitter som på klassikeren 'I.N.R.I.' Forhåbentlig er hans undervisning mindre kaotisk end Sarcófagos vanvidsmetal.