Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

MMF'VII: Metalkorset skinnede

Populær
Updated
MMF'VII: Metalkorset skinnede
MMF'VII: Metalkorset skinnede
MMF'VII: Metalkorset skinnede
MMF'VII: Metalkorset skinnede
MMF'VII: Metalkorset skinnede
MMF'VII: Metalkorset skinnede
MMF'VII: Metalkorset skinnede
MMF'VII: Metalkorset skinnede

Årets 80'er-reunionkoncert i Metal Magics aftensol var bestemt blandt de vellykkede af slagsen. Metal Cross leverede.

Kunstner
Dato
10-07-2014
Koncertarrangør
Forfatter
Karakter
4

Det er et af Metal Magics varemærker med reunionkoncerter med danske bands, og i år var turen kommet til Metal Cross, der udover at tælle Devilution-skribent Henrik Bro også har fået udgivet demoer og liveoptagelser tidligere i år med en selvbetitlet dobbelt-lp på Horror Records, der får en til at undres lidt over, at Metal Cross aldrig nåede forbi demostadiet, fraset to sange på kompilationen 'Metal Outlet.

Det skyldes måske, at bandet kom lidt for sent til den første bølge af dansk metal med deres debutdemo i 1986 - da Metal Cross endelig nåede lidt udover demostadiet, var moden skiftet til thrash og den traditionelle metal, bandet opererede i, var outdatet for de fleste, undtagen de større bands.

Inden denne havde bandet dog spillet en enkelt koncert, og man kunne mærke, at rusten var banket af metalkorset. Og at det var en optræden, ganske mange havde set frem til. Reunionkoncerter er altid en sag, man skal være varsom med at gå til, og jeg er tidligere blevet mildt skuffet til Metal Magic. Men denne her holdt af flere forskellige årsager. For det første sang Henrik Bro stadig glimrende, selvom materialet var blevet stemt lidt ned. For det andet havde sangene fået et skud tyngde, så de ikke virkede for letbenede og demoagtige sammenlignet med nutidig metal, hvor man har set andre reunionkoncerter, der fik et mere hard rock-agtigt præg, end de havde behøvet. Og det tredje skrev Metal Cross nogle glimrende sange, der havde mere ambitiøse tendenser end de fleste samtidige i genren.

Det var svært at høre på kulthittet 'Crucifying the Virgins' og den hurtigere 'Insanity', men andre og mere episk prægede sange som den Warlord-agtige 'April 27th' (min favorit med bandet) og 'Call for the Children'. Og bandet gjorde det fint på scenen, hvor især Bro skabte en god publikumskontakt med masser af kontakt til de meget entusiastiske forreste rækker (og et entusiastisk publikum i det hele taget) med high fives og kække dansetrin. Og når Hellbutcher (eller var det Tyrant?) fra Nifelheim står på forreste række med et afhugget hoved fra Metal Magic-grillens helstegte pattegris, der bruges som både taktstok og snackkilde, så ved man, at koncerten er godkendt af publikum.