Top 5 – Metal og dansktop

Hvad har dansktop og metal til fælles? Mere, end man skulle tro. Denne uges top 5 handler om heavyfans og -sangere i dansktoppen og omvendt.

Mange vil nok mene, at dansktoppen og metallen slet ikke hører sammen. At de intet har til fælles. At den ene genre er fyldt med mænd på motorcykler og med langt nakkehår, og at den anden har så mange subgenrer, at man ikke sådan lige kan generalisere.


Nej. Det er ikke Rob Halford.

Men om man vil det eller ej, er forbindelserne tydelige. Udover at begge genrer var særdeles udskældte i de finere kredse, og at DR aldrig helt har kunnet finde ud af, hvad de dog skulle stille op med det, så har begge genrer alligevel også haft deres fans i kutureliten: Digteren Per Højholt holdt af dansktoppen og grupper som Bamses Venner og deres bevidst debile undersættelser fra engelsk, mens digteren, kritikeren og Forfatterskolerektoren Poul Borum holdt den metalliske fane højt i 80'erne (og foregreb kombinationen af langt hår og hentehår, som flere af metallens store har båret siden).


Poul Borum med diskret nittearmbånd og aftagende Nifelheim-måne.

Og så er der musikken. Fra Kandis' cover af Volbeats 'For evigt' over Keld og Hildas glæde ved Metallica til John Mogensen Jam på programmet på Metal Magic. Og, nå ja, Red Warszawa ... Vi har samlet fem sammenstød mellem metal og dansktop.

1. Kim Christiansen (DF) og Mandrake



Dansk Folkepartis tidligere folketingsmedlem Kim Christiansen står for et af de mest oplagte sammenrend mellem metal og dansktop. Christiansen sang nemlig i hard rock-bandet Mandrake fra 1979-1981. Bandet indeholdt også det senere Witch Cross-medlem Ole "Cole" Hamilton og er genudgivet på det velanskrevne tyske metallabel High Roller Records. Christiansen skrev i øvrigt også ' ">Herfra min verden går' (som nogle nok vil kende som 'Dit land – dit valg') til DF's valgkampagne i 2011. Måske stadig den stærkeste valgbanger fra et dansk parti nogensinde, uanset politisk holdning. Men vi tager alligevel en med Mandrake.



2. Jimi & René og Iron Maiden



De to brødre, der sang landeplagen (med streg under plage) 'Stegt flæsk med persillesovs', som må være den sang, jeg har hørt mest som barn, spillede måske nok dansktop. Men brødrenes smag gik i den hårdere retning: I DR's fremragende podcast 'Dansktoppens gyldne år', sæson 2, afsnit 5, afslører de en forkærlighed for Iron Maiden og Skagarack og anden heavy metal. Det finder man ud af fra 5:28 inde i programmet og frem:
Lyt HER

3. Kenny Lübcke
Da Dansktoppen lukkede i 1977, gled meget af musikken over i Melodi Grand Prix, der holdt liv i genren op gennem 80'erne. I 1992, året før genåbningen, vandt sangeren Kenny Lübcke dansk Melodi Grand Prix med Lotte Nilsson som Kenny & Lotte med sangen 'Alt det som ingen ser'. Og sideløbende med korsang for dansktopkunstnere som Kandis, Jodle Birge, Birthe Kjær og Bamses Venner havde Lübcke sangtjansen i Zoser Mez med Michael Denner og Hank Shermann, i hard rock-bandet Narita, i Cornerstone og desuden fast rolle som backingsanger og gæst for Royal Hunt. En alsidig herre.



4. The Amandas
Ligesom John Mogensen Jam spillede også The Amandas på tidligere udgaver af Metal Magic Festival. Bandet var et Rock Nalle-coverband, som bestod af flere kendte ansigter fra den københavnske metalundergrund, blandt andet Mephisto-indehaver Ole Frostholm. Heldigvis forhindrer den dårlige lydkvalitet i klippet, at man kan høre, hvad der foregår.



5. Tommy Seebach og Virgin Steele



En af Tommy Seebachs mest elskede sange var 'Under stjernerne på himlen', som han vandt dansk Melodi Grand Prix med i 1993. Sangen endte dog fjerdesidst ved det internationale grand prix, så Danmark ikke måtte være med i 1994 (i 1995 tog man til gengæld revanche med en femteplads til Aud Wilken med 'Fra Mols til Skagen', som understreger, at der godt nok var en verden til forskel på 1993 og 1995). Seebach blev lagt for had i pressen og dele af befolkningen, og ifølge sønnen Rasmus Seebach (kendt fra rapduoen G-Bach) var det medvirkende til Tommy Seebachs årelange nedtur med alkoholisme. Den historie er efterhånden velkendt, men hvorfor taler ingen om, at Seebachs melodi i omkvædet ligger meget tæt på Virgin Steeles 'A Cry in the Night'? Plagiat er der næppe tale om, men alligevel ... er det et tilfælde? Havde Seebach af en eller anden grund 'II: Guardians of the Flame' stående i pladesamlingen? Lyt selv:

'Under stjernerne på himlen':
">

'A Cry in the Night':