Port of Hell 25 – reportage

En festival er kommet til det nordjyske, som Aalborgs nye open air-arrangement forbeholdt den hårde rock og metal. Vi testede formen af, da bl.a. Baest og Mercenary var sat til at åbne portene!

Med en koncertlængde meget tæt på spilletiden af 'Reign in Blood' fik lokale Speed Slut lov til at åbne festen til debuten på Port of Hell. De spiller efter eget udsagn speed metal – og hurtigt gik det, og hurtigt var det overstået. De har svært ved at skjule, at deres inspiration er plukket fra de tidlige firsere. Faktisk virkede det ikke til, at de prøvede at skjule det; tværtimod. Numrene kunne være skrevet dengang, og bandet var generelt taget ud af en tidslomme fra samme periode. Undertegnede overhørte en halvsløj joke om, at bandet vist havde samme lydmand, som mixede '...And Justice for All'. (Pointen her var ikke, at der var tale om et mesterværk, men snarere, at bassen var mixet meget, meget langt ned i lydbilledet). Speed Slut gjorde, hvad de kunne, og der var ingen tvivl om, at det var en hæderlig indsats.

Bekymringen kunne være, at det, der virker på 1000Fryd med en lille skare af dedikerede 80’er-fans, ikke nødvendigvis kan omsættes til den store, musikalske oplevelse i Skovdalen med lidt over 1000 betalende gæster. Godt nok metalfans, men alligevel ... Det er altid et sympatisk træk at sætte et mindre, lokalt band på som opvarmning, men det er en tveægget tjans at påtage sig. Det er svært at være opvarmer med så dygtige og rutinerede bands på plakaten, især til en nystartet endagsfestival på et stort venue, hvor der ikke er kommet mange publikummer til start, de fleste stadig er ædru, og så ovenikøbet spille musik, som var mere populært for snart et halvt århundrede siden, end det er i dag. Men Speed Slut steppede op til opgaven, gjorde det, de var kaldt ind til, og leverede en god opvarmning. Det publikum, der var kommet tidligt, var glade, og mon ikke Speed Sluts tilstedeværelse trak lidt mere end et par af de unge mennesker, der ellers primært frekventerer 1000Fryd, med til Skovdalen.


Speed Slut

Efter Speed Slut trykker Katla på bremsen, og tempoet sættes mærkbart ned. Trioen spiller doom, og man kan mærke, at de mener det. Det er tydeligvis ikke deres første rodeo, og trods både sollys og et publikum, der stadig er på vej ind og lige skal have tanket en fadøl eller fem, så er der stålfast vilje på scenen. Katla spiller bare godt ... og ondt! Lyden har nu væsentlig mere tyngde end ved Speed Slut. Om det er folkene i lydteltet eller bandets skyld, må stå uvist.

Omvendte kors omsluttet af flammer foran på scenen og et univers omhandlende Satan (og kærlighed vistnok) og mere Satan er bare sejt, og så skulle lidt sollys da ikke ødelægge den gode stemning. Udtrykket blev dog måske lidt for indadvendt, og den mørke humor, som også er en del af Katla, virkede til at være skubbet lidt til siden til fordel for et mere snævert, men hårdere udtryk.


Katla

Mercenary behøver vist ikke den store præsentation i Aalborg, hvor bandet siden de tidlige 90’ere har været byens (eller i hvert fald metalhovedernes) stolthed. Det er tydeligt, at de er på hjemmebane og ikke uvante med at træde op på de store scener. Samtidig er bandet i god liveform oven på en nyligt afsluttet tour i Spanien og Portugal. Mercenary har de seneste år haft en stabil og fast besætning uden udskiftninger. De havde et reelt plade-comeback i 2023 med 'Soundtrack for the End Times', som afsluttede 10 års pause på udgivelsesfronten, og de har tydeligvis stadig noget på hjerte.

Lysten til at spille live er heldigvis også intakt. Og det er svært ikke at blive revet med, når de stiller op med en særdeles robust rytmesektion, en af dansk metals dygtigste guitarister og ikke mindst en forsanger og bassist, der bare er alle steder hele tiden. Denne havde en god aften, og både de rene vokaler og growl lå i skabet. Samtidig er man ikke i tvivl om, at han bare er glad for at være der, og det smitter i den grad af på publikum.


Mercenary

Baest har lavet en ny plade, hvis nogen skulle være i tvivl: 'Colossal'. Den er vi meget glade for, og det er de tydeligvis også selv. Deres gamle intro, 'Child’s Anthem' fra Totos første skive, er nu skiftet ud med 'Light the Beacons' fra 'Colossal'. Derudover har de lavet plads til fire numre fra samme skive i sættet til Port of Hell, hvilket er i et sæt på kun 10 numre. Et modigt, men også selvsikkert træk, som denne aften var det helt rigtige. René fra Mercenary sluttede deres sæt af med at advare publikum om, at lige om lidt kommer Baest og saver jer midt over ... Den udmelding blev tydeligvis hørt backstage, for det var lige netop, hvad Baest gjorde.

Når man lægger 'Crosswhore' som nummer to i sættet, så ved man, at det nok kan gå hen og blive en god aften, og det blev det i dén grad. Der måtte ekstra security og frivillige ned i graven imellem scenen og publikum for at holde et optimistisk, men underdimensioneret hegn på plads. Dette samtidig med, at der blev crowdsurfet til højre og venstre, med dertilhørende publikummer, der skulle hjælpes sikkert over hegnet. Der skal lyde en kæmpe ros til særligt security og de frivillige, som gjorde en kæmpe indsats, der heldigvis sikrede, at der ikke var nogen, der kom til skade.