Copenhell 2014: Endelig i en ny epoke

Populær
Copenhell 2014: Endelig i en ny epoke

Mercenary fuldendte et længerevarende comeback med en overbevisende præstation på Copenhells Helviti-scene. 

Kunstner
Dato
12-06-2014
Koncertarrangør
Forfatter
Karakter
4

Efter mange udskiftninger i truppen har det været svært at finde ud af, om Mercenary var på vej op igen, eller om fordums storhed netop hører historien til, og først med efterårets 'Through Our Darkest Day' har det været muligt at finde et svar på dette. Musikalsk er højderne nået igen, og det eneste, som man kan sige har manglet, er at nå det fra scenekanten.

Hvis det er noget, som aalborgenserne selv har regnet med, at de skulle nå efter en nøje planlagt plan, så er det intet mindre end genialt at gøre det på landets største metalfestival, hvor flest muligt kunne overbevises om, at comebacket er sket.

For hverken grumset lyd, manglende rytmeguitar og trommeslag der konstant blev rystet omkring af en strid vestenvind, kunne ændre ved, at Mercenary havde fundet troen på sig selv frem igen. Og at de med forsanger Rene Petersens galopperende udvikling som midtpunkt også har fundet sig den rigtige frontmand til at løfte den tunge arv efter Mikkel Sandagers afsked. Vokalmæssigt har han efterhånden fundet sin egen stil og fjernet snakken om, at det var bedre i de gamle dage, men som showmand er han også uovertruffen med lige dele jysk lune (ja, det lyder plat, men sådan føles det), et stort smil og ondskab i både udstråling og stemme, når det er påkrævet.

Mercenary har som bekendt hele tiden kunnet spille røven ud af bukserne på de fleste, men torsdag på Hades havde de lige det ekstra frygtindgydende gear at trække på i soli og vokal, og så et ubehageligt godt sammenspil. Men først og fremmest med et overskud til at få alle dele til at fremstå simple og som det letteste i verden, og lade høje toner, såvel som Martin Buss' ekvilibristiske soli, blive driblet af sted med store smil. 

Der blev naturligvis spillet fra de to skiver, hvor Petersen er i front, men i forhold til tidligere havde også Sandager-periodens numre sneget sig ind i sætlisten, og at det kunne leveres uden ønske om tilbagevenden siger alt om, at Mercenary både er tilbage og har fundet sig selv igen i en ny og måske endda bedre udgave.