Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Den sorte flamme brænder

Updated
orthodoxy

Spanske dødsmetaldebutanter lykkes med at ramme en både mystisk og kvælende atmosfære på et album, der ikke ønsker noget godt for nogen.

Kunstner
Titel
Novus Lux Dominus
Dato
31-10-2019
Forfatter
Karakter
4

Det er sjældent, at et band lykkes med at ramme så ren en atmosfære af pur ondskab og kvælningsfornemmelser, som valencianske Orthodoxy gør på debutfuldlængden 'Novus Lux Dominus'. At det er en debut, gør det kun mere imponerende. Men måske ikke helt overraskende: Bagmanden i bandet, der her kalder sig NTN, er med i de ligesindede Domains, hvis debut 'Sinister Ceremonies' var en af de bedste udgivelser i 2014, ligesom flere af medlemmerne er med i Profundis Tenebrarum. Med andre ord er bandmedlemmerne rutinerede folk udi hidkaldelsen af mørkets magter.

På 'Novus Lux Dominus' skabes med relativt simple virkemidler en fortættet, fjendtligsindet stemning, som dagens dødsmetalscene er fattig på. Det er ellers ikke, fordi Orthodxy betræder nye musikalske stier på albummet: Inspirationen synes (som hos så mange andre) hovedsageligt at stamme fra bands som Immolation og Incantation med en snert af Morbid Angel. Læg dertil et doomy touch (tempoet er sjældent over midttempo; et midttempo, der til gengæld er straffende, knusende), der vækker mindelse om Necros Christos, og enkelte korte, spektrale instrumentale mellemstykker.

Riffende er sært bugtende, slangeagtige riffs og flænsende leads, som i 'Key to Victory', albummets mest uptempo sang. De resterende numre holder hovedsageligt et lidt lavere tempo, hvor det buldrende mørke i glimt lyses op af gnistrende leads, før vi igen rådner løs, dybt nede i den dødsmetalliske klippegrotte.

Teksterne er gennemsyret af en længsel efter mørk transcendens; flere af tekstlinjerne går med små variationer igen mellem sangene, og teksterne kredser om en opløsning af selvet, om opstigen og forening med en gud, der er langt fra den kristne: "Meditative trance towards the absolute,/ Where even the astral winds are extinguished/ Beyond the axis of knowledge and existence/ Where no life has dwelled yet", lyder det, næsten som en programerklæring, i titelnummeret. Her er dødsmetallen en spirituel praksis, i hvert fald hvis teksterne og pressematerialet står til troende.

'Novus Lux Dominus' er ikke nogen behagelig plade. Det er et album, der ikke vil én det godt. Men det nye lys fra herren, som albumtitlen refererer til, brænder med en sort flamme, der hæver Orthodoxy et godt stykke over dødsmetallens mere anonyme masser.