Hvad er hovedværket? Hvad er bundproppen? Devilution har denne gang kastet sig over Ulver og giver dig en gennemgang af nordmændenes diskografi.
Det er først i næste uge, at store kanoner som Phil Anselmo og Zakk Wylde skyder efterårets pladesæson igang. Derfor må vi i denne omgang trækkes med lidt mindre navne, der til gengæld byder på rigeligt at udforske på egen hånd.
Ulvers sekstende studiealbum snubler i egne opsmøgede blazerærmer og leverer ikke stort mere end pastiche.
'Perdition City' var Ulvers endegyldige afsked med black metal, og her, 20 år efter dens udgivelse, står den stadig som en milepæl for den genre, den lagde bag sig.
Norske Ulver hungrer efter genreudfordringer og krydsninger af genrer. Men på Roskilde endte man med at stå og kigge på deres visuals, fordi Depeche Mode-kopien blev for kedelig.
Ulver fortsætter med at shoppe rundt i genrer, og selvom turen går til electropopland denne gang, bevarer de stadig en umiskendeligt ulversk kerne.
Med Ulver ved man, at man ikke kan vide, hvad man kan vente sig. Man kan vente sig øjeblikke af stor skønhed, men bandets trang til konsekvent at sætte sig selv over styr kan også nemt ramme ved siden af.
Norske Ulver tager et skridt længere ud af deres fascinerende musikalske rejse på et smukt og uendeligt trist album.
Ulver er ikke for alle, hvilket et halvfyldt Pumpehuset også vidnede om, da det norske band åbnede op for en aften for folk i heavy shirts uden overhovedet selv at minde om metal.
