Historisk tungsind
Populær
Norske Ulver tager et skridt længere ud af deres fascinerende musikalske rejse på et smukt og uendeligt trist album.
2. Norwegian Gothic
3. Providence
4. September IV
5. England
6. Island
7. Stone Angels
Altid uforudsigelige Ulver har i de seneste ti års tid bevæget sig ind i et mere decideret prog-rocket og næsten symfonisk univers, og den udvikling fortsætter på ’War of the Roses’, et album, der er svært at beskrive, og er som skabt til mørke vinteraftener.
For dem, der ikke lige er superskarpe i britisk historie, så er 'War of the Roses' betegnelsen for den lange, bitre familiekamp om den britiske trone, der udspillede sig i anden halvdel af 1400-tallet, og som bl.a. ligger til grund for en række af Shakespeares skuespil – mest kendt er nok Richard den 3. Selvom albummet kun på nummeret 'England' laver direkte tekstmæssige referencer til begivenhederne, så kredser det stadig om mange af de samme tematikker, som Shakespeare også behandler i sine skuespil om fejden: tab, bedrag og sorg, og frontmand Kristoffer "Garm" Ryggs hypnotiserende og ofte multitrackede baryton bærer på smuk vis de tunge emner.
Samtidig er der nogle næsten barokke elementer i den stemningsmættede og dystre musik, der gør det nemt for én at visualisere Englands regnfulde heder og monumentale, fugtige borge. Ulver blander en hel del orgel, klarinet, strygere og lignende klassisk instrumentering ind i den minimalistiske blanding af akustiske og elektroniske elementer, som har været et af kendetegnende de senere år, og det musikalske rum, de får skabt, er til tider blændende i al sin monumentale, næsten apatiske, melankoli.
Albummet er mikset af John Fryer, der var medlem af det noget oversete 80'er goth-band, This Mortal Coil, og han har sammen med Ulver givet albummet en meget unik rumfornemmelse, som er svær at beskrive. Det handler måske til dels om, at vi i dag er så vant til højkomprimerede og tungt masterede plader, hvor hvert element har et nøje udpeget hjørne i lydbilledet, at man bliver helt forundret, når man hører et album, hvor elementerne får lov til at ånde og sno sig om hinanden i kalejdoskopiske drejninger.
Til tider bliver det hele dog meget stillestående, specielt i det 15 minutter lange afsluttende nummer, 'Stone Angels', der består af en oplæsning af digtet ved samme navn af den amerikanske poet Keith Waldrop akkompagneret af ambiente lydflader. Det er et smukt digt, og akkompagnementet samler på mange måder de musikalske tråde fra resten af albummet, men det er også meget tungt at komme igennem, hvis ikke du giver det din fulde opmærksomhed og er villig til at dvæle ved hver en sætning og tone.
Generelt er 'War of the Roses' et ganske opmærksomhedskrævende album. Det tager en god håndfuld gennemlytninger, før det folder sig ud, og vægten bag det tilsyneladende minimalistiske univers for alvor rammer én. Men det er tid, der er godt investeret, og det har været én af dette års mest unikke musikalske oplevelser for undertegnede.