EP'en var federe
Populær
Lige under fire måneder gik fra fra Arkonas spændende EP til en ny fuldlængde, som har skizofrenien intakt, selvom spændingsniveauet ikke holder hele vejen.
Russiske Arkona har smidt sit syvende fuldlængde-album i handlen. Opskriften hedder stadig folkemusik blandet med metal, et resultat der sammenholdt med teksterne vil lande i bøtten med såkaldt "pagan metal".
Siden den ganske imponerende EP for næsten fire måneder siden, er der ikke sket meget, forståeligt nok, for den tjente mest som en appetitvækker. Derfor er det jo så lidt synd, at niveauet ikke holdes på albummet. Eller det gør det måske, men der er lidt fyld, og nogle steder, hvor man mærker, at bandet er bedst til det mere sære, smukke og stille end til metal-delen.
I hvert fald er black metal riffet i 'Bol'no Mne' uinteressant, og det høres i det høje tempo, at produktionen ikke egner sig til tempo, fræsende guitar og growl/skrig. Fløjterne og korsangen ovenpå og de akustiske guitarer ligger derimod helt fint. Ikke moderne, men måske med en vis sammenligning til Ulvers 'Bergtatt' og den skives flirt med folkemusik.
Efter den mærkelige "tale" i nummeret 'Predok' kommer sangen 'Nikogda' med et ligegyldigt riff med en evigt tilbagevendende hyletone. Det er tydeligt, at de her stykker mestrer Arkona ikke. Det tjener da til afveksling, men de andre dele af sangen - og pladen - viser bedre Arkonas styrke, når der trækkes mere mod folkemusik.
Som det blev skrevet i EP-anmeldelsen, så er russerne vældigt interessante, når stilen får en drejning mod Atrocity og tyskernes fantastiske 'After the Storm'. Ud af 'Slovo' kunne der fint være lavet endnu en EP, som ville have fået samme karakter som appetitvækkeren for albummet, men med dette album i sammenhæng, så er der bare produktionstekniske detaljer og flere svage elementer i nogle af sangene, som gør at Arkona ryger et trin ned på karakterskalaen.
En klassisk "teaser" i Youtube-form får man herunder: