Another Day at the Irish Pub

Another Day at the Irish Pub
Flogging Molly mangler gennemtrængende guitar på deres nye middelmådige album, mener Anders Molin. Det er efterhånden over 10 år siden det irsk/amerikanske band Flogging Molly debuterede med deres særegne men effektive blanding af punk og irsk folkemusik. Det er nu blevet til pladen "Float" der fungerer godt, men som også har sine store mangler, og som gør, at den ikke får mere end en middel karakter.

Det punkede islæt består i en ganske aggressiv vokal, heftige trommer og faktisk også en heftig og insisterende violin, men der mangler en gennemtrængende guitar, og det er altså en kraftig hæmsko for at musikken trænger helt igennem på den energimæssige side.

Hvad der mangler af pågående punk, det har man til gengæld til fulde hvad angår indflydelsen fra folkemusikken. Hver gang Flogging Molly når til et omkvæd, så er det med fuld kraft og saft og utroligt medrivende, som det bør være høres på enhver irsk pub. Det er simpelt og effektivt, og selv når tempoet sættes ned, så har denne anmelder stadig lyst til udbring en skål for den grønne ø, fordi han bliver grebet af stemningen.

Titel
Float
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter
3