Copenhell 26: Kæmpe musikalsk oplevelse i lækkert visuelt setup
Det var på forhånd røbet, hvad vi ville få, men selvom der så ikke var overraskelser, så var det hele bare formidabelt omkring seje IOTUNN
Sikke nogle år, det har været for IOTUNN siden den fine koncert på Copenhell i 2023. Dén koncert bragte en premiere på nummeret 'Mistland', som en slags forløber for det kommende album, 'Kinship'. Og hvilket album. Det har høstet stor anerkendelse hjemme, og i udlandet især, og bragt bandet på lange turnéer, og vi har endda på Devilution været så heldige at få lov at bringe bandets interessante turdagbøger herfra. Til trods for at lige præcis vores anmelder på albummet rent faktisk ikke var helt så begejstret. Men det var denne anmelder.
Så det var med stor forventning, at der blev fundet plads ved Pandæmonium-scenen, som IOTUNN havde fået stillet til rådighed i en midnatstime, der blev til 75 minutter i selskab med 'Kinship'. Et vovet valg, men også et stærkt valg, for når større bands langt inde i en karrieren pludselig fokuserer på fx et jubilæumsalbum og vil spille det fra start til slut, så falder det nogle gange til jorden. Måske fordi ikke alle sangene egentlig holdt lige godt, og måske især fordi bandet har flyttet sig siden, og så er det måske ikke helt så sjovt at genlære sange, der måske ikke har været på sætlisten i umindelige tider. Og det mærker man så som publikum måske trods egen nostalgi for det valgte album.
Men her var timingen god for en fuld gennemspilning live. Albummet er stærkt, bandet har turneret meget i kølvandet af det, og nu kan det rundes af med en fin sløjfe inden næste kapitel. Til trods for albummets styrke, så var der faktisk alligevel to af de otte sange, der blev luftet for første gang live her på Copenhell.
Opskriften var kendt, resultatet ukendt
Havde man set bandets interview i Go' Morgen Danmark, så kendte man det meste af opskriften for showet på forhånd. Laserlys som i 2023? Tjek. Ekstra ting? Ja, ild! Keyboardflader leveret af Lamentaris Max Uldahl som et ekstra lag. Kun det sidste vakte bekymring, for IOTUNN er så storladne på guitarerne i sig selv, så hvorfor tilføje "sovs". Men lad det være sagt med det samme: Det var sobert og diskret og blot en varm krammer til musikken.
Det var lækkert visuelt. Laserlys er bare fedt til bandets musik. Vi fik mere lys på bandet denne gang, så det var ikke laserlyset, der tog hele opmærksomheden, og man kunne nyde at se bandmedlemmernes udfoldelse på instrumentet. Hold da op, hvor er de gode hver især.
Også ild-effekterne var fede og ikke mindst i afslutteren, den fede 'The Anguished Ethereal', hvor det hele gik op i en højere enhed med ild og laser sammen på vanvittig flot vis.
Sikke en finale
Lydbilledet var godt. Der har været koncerter på Pandæmonium de sidste år, hvor det eller har været en udfordring. Men her var det skarpt fra start, så Jón Aldarás helt utrolige, rene vokal kunne imponere, mens han på den raspende, hæse vokal også stod skarpt og gav musikken bid til de lækre melodiske riffs fra brødrene Gräs på guitarerne. Eskil Rasks bas havde til Epic Fest sidste år måske fået lige rigeligt plads, og selvom det da var interessant, så var balancen og selve bassens lyd lige i øjet her på Copenhell. Og hvor sidder basspillet godt sammen med Bjørn Wind Andersens trommer.
Det var rørende, som førnævnte 'Mistland' gav en gjaldende genlyd fra de hårde betonomgivelser, når publikum af fuld hals stemte i. Det var gåsehudsfremkaldende at høre den stille 'Iridescent Way', så smukt. Og hvilken afslutning så lige at kunne gå over i 'Earth to Sky' og allerede nævnte 'The Anguished Ethereal' derefter.
I interviewet i Go' Morgen Danmark jokede brødrene om, at alt kunne gå galt. Laserlyset kunne blinde og ildkanoner, ja det kan man jo bare høre James Hetfield om, hvor sjovt det er at blive ramt af. Men intet gik galt. Ikke udadtil i hvert fald til os blandt publikum. Vi oplevede en magtdemonstration og tak for det.