Epic Fest 2025: Iotunngt!
IOTUNNs skarpe musikalske evner lod sig ikke skjule, selvom guitarlyden tog sig en off-dag – til gengæld gav det mulighed for at opleve bandet med ekstra meget bas, og det var nu ganske fedt.
Mistland
Twilight
The Tower of Cosmic Nihility
Earth To Sky
The Anguished Ethereal
Udenfor var der stadig sol og varme under forårets spæde komme, men i King Roar's Hall, som lillebroren af de to benyttede koncertsale i Roskilde Kongrescenter blev kaldt under Epic Fest, var der få minutter i show-start stortset kun lygten på mikrofon-stativet til at lyse den mørke sal op. Havde man set IOTUNN live før, så var man nok ikke i tvivl, for lygten er jo en slags troldmandens værktøj for Jón Aldará med den store stemme i front for IOTUNN (men også kendt fra Hamferd og Barren Earth). IOTUNN var her og klar indenfor få minutter.
Og vokalen var en af de ting, der trængte godt og imponerende igennem denne aften for bandet, da showet gik i gang kort efter den udsendte anmelders ankomst. Dernæst bassen, der dominerede højt over den plads i lydbilledet, som den ellers har på indspilningerne. Det var nu ikke, fordi det var så skidt, for det var ikke sådan en rungende bas, som når man har talt om basset og dårlig lyd i store arenaer. Nej, den lød fremragende, der var blot meget af den i sammenligning med resten af musikken.
Til gengæld lød guitarerne... Ja, nogle gange lød de slet ikke. Som den ene guitar i starten af smukke 'The Anquished Etherial', og andre gange lød de mærkeligt uldne, hørbare og alligevel ikke, som om styrken i de Gräs-brødrene ellers fremragende guitarspil slet ikke ville frem i højttalerne. Det lød i hvert fald som om, der blev kæmpet med lyden til publikum, og der blev drejet ivrigt på knapperne, så vi fik et IOTUNN i adskillige, forskellige mix undervejs.
Unik mulighed
Det er ikke alt, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og det var faktisk ret interessant at høre IOTUNN med så meget bas, høre dens rolle i musikken på en lidt overdrevet måde, så det stod lysende klart, hvornår det var et rytmisk instrument med de velspillede trommer og hvornår det var et input til det uhyre melodiske univers, som deres episke blanding af heavy, prog, power og storladen dødsmetal er bygget op af. Selvom det da ikke havde gjort noget med en guitarlyd, der havde stået ligeså skarpt i natten, som den udsendte anmelder senest oplevede det fra bandet en sen sommeraften på Copenhell.
Men IOTUNN havde nu fat i publikum alligevel. For Epic Fests publikum er ikke kun danske fans, der er hjemmevante på Copenhell. Nej, der er et så godt øje for den ret stramme genreprofil, som Epic Fest arbejder i, at festivalen trækker et stort antal publikummer fra udlandet også, og selvom IOTUNN har god vind i sejlene, særligt med den seneste, fornemme 'Kinship', så var det også tydeligt, at flere oplevede bandet for første gang. Mange kunne ordene og havde glædet sig til oplevelsen, og virkede egentlig tilfredse med det hele.
Og en oplevelse fik man nu også. For bandet var teknisk skarpe som altid, og dét kunne sagtens høres gennem guitarlyden, uanset hvordan den lige tog sig ud i de enkelte sange. Og vokalen hos IOTUNN er bare magisk og samlende, for eksempel var det rørende at høre folk skråle med på især 'Mistland' og dennes "in the mist we're all the same". For her var det en fælles ting, publikum stod sammen og sang med på nummeret med det store omkvæd og versets for bandet mere rå touch, tangerende noget Primordial-epik.
Så når der i anmeldelsens ord er en skuffelse at spore, så er det jo ligeså meget en besked til de, der oplevede IOTUNN for første gang; I har endnu mere i vente næste gang!