Metaldiktator: Disneyland After Dark - Call of the Wild
Et vildt, humoristisk og kompromisløst mesterværk, hvor kopunk, westernmyter og fortællelyst smelter sammen, inden D.A.D. bliver folkeeje.
Call of the Wild
Riding With Sue
Marlboro Man
Counting the Cattle
Jackie O´
Trucker
Rock River
Jonnie
Son of a Gun
It’s After Dark
Kært barn har mange navne – og selv om navnet siden hen er blevet forkortet både med punktummer, koloner og bindestreger, ved vi alle udmærket, hvad forkortelsen står for. Disneyland After Dark. Ikke blot en institution på den danske musikscene, men også det første rockband herhjemme, som for alvor kom ud over grænserne i 1989 med Warner-kontrakten underskrevet, ‘No Fuel Left for the Pilgrims’-skiven i butikkerne og singler i rotation som ‘Jihad’ og ‘Sleeping my Day Away’, der stadig står som nogle af deres mest kendte og hyldede sange i repertoiret. En succes, de bestemt ikke var kommet sovende til, omend der var skruet helt ned for den blå eyeliner, halmballerne på scenen og fascinationen for de lovløse skæbner fra de gamle spaghettiwesterns …
Det var ellers en ganske anden form for lovløshed, der skulle tænde gnisten op under Jesper Binzer og hans et år yngre lillebror Jacob, Stig Pedersen og Peter Lundholm Jensen i de tidlige teenageår. Som skatere i en tid, hvor det ikke var lovligt at skate på gaden, men farten, faren og det frie liv på vejen var noget af det, der samlede den grænsesøgende ungdom på tværs af Københavns forstæder i senhalvfjerdserne, kombineret med punkkulturens vilde udtryk. Som Jesper udtrykker det i sin selvbiografi, ‘I Won’t Cut My Hair’:
“Skatekulturen gik helt perfekt i spænd med punken, for de havde samme outlaw-følelse og oprørske signaler i sig. Jeg var langhåret, slidt, selfmade og anti-establishment, både på ramperne og når vi var til koncerter i Rockmaskinen, Saltlageret og på Christiania.”
Disneyland After Dark med Lene i front, ungdomsklubben Sundby Algård, 3/12 1982
Selvom Binzer-brødrenes første, musikalske prøvelser sammen var med udgangspunkt i Ramones’ hurtige og enkle punk-fundament i Huset på Skt. Knuds Vej, var det dog først i sensommeren 82, at bandet begyndte at tage form. Stig var netop blevet smidt ud af ADS, der havde momentum i punkmiljøet for deres uregerlige stil og hidsige strithår i alskens farver, og da han blev introduceret for Jesper til en Iggy Pop-koncert i Odd Fellow Palæet, blev det starten på en gruppe, der sammen med den mere avantgarde-orienterede trommeslager Peter Lundholm og Stigs daværende kæreste Lene som sanger debuterede som liveband d. 3. december samme år. Det stod dog allerede her klart, at de ville noget andet end punkens dystre udtryk, som de ellers var rundet af – og Lene var et dårligt fit, hvorfor det blev deres eneste show i denne konstellation.
De fortsatte som trio, og en dag, da de flirtede med et Suicide-cover, var det en simpel fejl fra Stig, der gav sangens riff et country-agtigt skær. Noget, de grinte af og hurtigt kunne høre, var værd at arbejde videre på. Resultatet blev siden hen ‘Trucker’, og det blev så kickstarten på de western-fascinationer, der skulle bære dem frem i de tidlige år.
Disneyland After Dark som trio, 1982
Det var med det udgangspunkt, at navnet Disneyland After Dark kom på banen fra Stig, som udtryk for det forkvaklede og absurde ved USA, både med plads til humor og mørke under overfladen. En trio, der i høj grad så sig selv som en reaktion mod det selvhøjtidelige musikmiljø, der prægede København i startfirserne, hvor punkscenen var det værste eksempel, fyldt med regler for, hvad man (ikke) måtte. Regelsæt, som Jesper, Stig og Peter for alt i verden ville søge væk fra.
Jesper, Stig og Peter flyttede sammen i en kælderlejlighed på Løgstørgade i 1984, og det blev så for den næste håndfuld år deres kreative base, internt døbt Løkkebo. En festlig, men også produktiv tid, hvor kaktusser og kohoveder blev bygget til sceneopsætningen, i værste fald sammensat af cykelsadler og styr når midlerne var få.
Få dage inden et show på Musikcaféen d. 3. marts 1984 blev Jacob, eller i folkemunde Cobber, inviteret med i øveren. Lige så meget trioen havde styr på deres stil og visuelle udtryk, lige så meget manglede de på den tekniske parameter. Med Cobber, der allerede i 14-15-årsalderen havde spillet Weather Report- og Miles Davis-covers i bandet Vidunderkuglerne, var det tanken, at det kunne styrke deres musikalske profil. Det er derfor i praksis den dato, hvor Cobber debuterer i Disneyland After Dark, at de selv definerer som deres fødsel – det selvsamme skel, de i øvrigt fejrede i.f.m. udstillingen på Nationalmuséet i 2024.
Stig kom med mørket og vildskaben fra punken. Jesper bidrog med det melodiske og omkvædene. Peter kom med legelysten, og Cobber tilføjede licks og satte det hele i system som bandets kapelmester. Både Stig og Jesper sang, afhængig af hvad sangen lige afkrævede, og selvom der var masser af humor og ironi, skulle det absolut ikke virke latterligt. Det var ikke blot for sjov, hvor meget det end kunne tage sig sådan ud.
Mødte du bandet dengang, var de altid i læderveste, ponchoer, cowboyhatte, lange, spidse støvler og læderchaps uden på deres Levi’s. Det var centralt for dem, at det ikke bare var noget påtaget scenekluns, de tog på en halv time før de gik på scenen, men at de levede stilen ud – og kunne de skaffe halmballer, kaktusser og andet, der tilføjede ekstra til deres spaghettiwestern-feel på scenen, så gjorde de det.
Deres såkaldte kopunk stod meget for egen regning, da de startede ud, men efterhånden gjorde både fans og branchefolk dem opmærksom på bands som amerikanske Gun Club, der trak på en tilsvarende genrehybrid, og som de derfor også varmede op for i de spæde dage ... men med det sagt var Disneyland After Dark nu stadig noget helt unikt i disse år.
De åbnede også Roskilde Festival i 1984 – et show, der i øvrigt også blev radiotransmitteret – men den første forsmag på plade var med ‘Standin’ on the Never Never’-EP’en, der udkom i maj 85, indspillet lo-fi over fem dage. På trods af et beskedent salg på blot 1.500 eksemplarer så Mega Records dog potentialet, og kontrakten om debutpladen blev underskrevet hurtigt derefter, og således gik arbejdet for alvor i gang med at finpudse live-sættet.