Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Saftig rock i industrielle omgivelser

Updated
J1010651
J1010670
J1010691
J1010694
J1010697
J1010773

Gösta Berlings Saga gravede dybt i bagkataloget til koncerten i Malmø, og alle måtte vippe med foden til en veloplagt koncert i industrielle omgivelser.

Spillested
Dato
02-02-2024
Trackliste
1. Konstruktion
2. Fort europa
3. Horst (nyt nummer)
4. Svenska Hjärtan
5. Konkret musik
6. Island
7. Artefacts
8. Closing/To never return
9. Dansk Muzik (nyt nummer)
10. Sersophane
11. Basement traps
12. AQOC
13. Kontrast
14. 354
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Sidste gang (og første gang), jeg så Stockholm-orkestret Gösta Berlings Saga var på Roadburn Festival i 2019. Dengang havde de slået pjalterne sammen med Henrik Palm til deres albumkoncert for 2019-udgivelsen Et Ex. Vi er i den intrumentale progressive rock-genre, og alligevel er vi overhovedet ikke inogen bestemt genre. Gösta Berlings Saga nægter at sætte sig selv i bås, og uanset om man er til progget guitar, tungt, 70’er inspireret orgel, elektronisk eller måske bare elsker fed percussion, så kan man få stillet sin tørst i det efterhånden velvoksne bagkatalog, som gruppen har produceret hen over årene.

Og vi kom rimeligt rundt i selvsamme bagkatalog med numre fra 'Dette har hänt' (2009), 'Glue Works' (2011), 'Sersophane', 'Et Ex' (2019) og naturligvis deres senere album, 'Konkret Musik' (2021). Et par nye numre blev det også til, og i det hele taget var koncerten bare en tour de force i legesyg progressiv rock, velspillet, veloplagt og noget ganske andet end deres koncert på Roadburn, hvor alle numre blev spillet som de lyder på indspilningen. Det var der ikke noget af her, og Gösta Berlings Saga gav sig selv frie hænder til at fortolke på livet løs – også i en grad, hvor jeg et par steder måtte flere minutter ind i nummeret for at genkende det.

De 5 medlemmer af bandet stod tæt på den lille scene på Plan B, og det var ind imellem mere held end forstand at bassist Gabriel Hermansson ikke fik viklet sig ind i percussionistens mange besynderlige slagtøjsdingenoter, hvoraf flere var hjemmelavede. Derfor blev koncerten også en kende stillestående, kun varieret af, om guitarist Rasmus Booberg havde lyst til at sidde ned eller stå op.

Lyden var tålelig, men Plan B er nok ikke det spillested i verden, der udmærker sig med den bedste akustik nogensinde og efter en lidt skramlet start med nummeret ‘Konstruktion’ fra Sersophane, og en saftig og kækt spillet ‘For Europa’ fra samme plade, var det tid til, at et nyt nummer blev veloplagt præsenteret af stifter og trommeslager Alexander Skepp. Jeg tror godt, at fans allerede nu kan glæde sig til et album, der er lidt mørkere, lidt tungere og lidt mere rocket end i hvert fald de sidste to plader, hvis smagsprøven fra koncerten ellers står til troende. Derefter var det tid til at grave dybt med en skæring fra ‘Dette har hänt’ albummet fra 2009. Det blev måske sat i gang en kende for hurtigt, og Skepp havde rimelig travlt med følge med. Det gav nummeret et lidt forpustet præg, som jeg ikke er sikker på var klædeligt.

Efter et par numre fra 'Glue Works' og 'Konkret Musik' var det tid til aftenens eneste nummer fra 'Et Ex'. Det synes jeg personligt var ret ærgerligt, da jeg knuselsker den plade og godt kunne have ønsket mig lidt mere fra den. Det fik jeg ikke, men det blev til gengæld til fire numre fra 'Konkret Musik', som også er en plade, jeg har haft i fast rotation (den er fremragende til en frisk gåtur).

Knap og nap halvanden times stærk sætliste blev det til, og selvom jeg personligt ikke synes, at alle numrene var lige stærke, så måtte selv den mest forbenede i publikum overgive sig og danse med. Guitaren legede og spillede fandango på en baggrund af brede lydflader og små, elektriske melodier fra organist og medstifter af gruppen, David Lundberg, mens rytmesektionen havde deres egen leg mellem Skepp, percussionisten, og Hermansson, der tilmed havde en gulvbas-anordning til sin rådighed. Det blev derfor også ham, der sørgede for den helt tunge del af lydbilledet, men skal jeg være helt ærlig, savnede jeg visse steder noget af den fylde, der er på pladerne og som nok kommer mest fra synthen. Den manglede nogle steder, men ikke i en grad, hvor jeg for alvor blev sur. Til gengæld var der mere end rigeligt fylde på de to nye numre, de præsenterede, og dén koncert glæder jeg mig også til.