Det er altid godt nyt, når Perturbator er på plakaten – eller sådan var det i hvert fald engang. Men synthwave-kongen fra Frankrig evnede ikke at forny sig i containerhavnen på Roskilde og vi gik hjem lidt uforløste.
Lørdag blev kølig, men ikke så våd som frygtet. Også denne dag havde den hårde musik trange kår med hele tre bands indenfor genren “metal”, der næsten var programsat samtidig.
Da først Wu-Lu erkendte, at Blur havde vundet, gik koncerten i overdrive i en genre-agnostisk dansefest på Gaia.
Backxwash fik den utaknemmelige opgave at spille under både Blur og Rosalia, men gjorde det vedkommende og nærværende for dem, der var kommet for at se hendes harske rap.
Fredag bød på solskin, drinks og fremragende selskab. Desværre var programmet lidt blodfattigt, selvom der var enkelte lyspunkter.
Queens Of The Stone Age gav en rockkoncert som i gamle dage på Arena, og vi fik i halvanden times tid en følelse af at stå midt i en tid, der nok snart er ovre.
Depeche Mode indtog Parken med rutineret selvfølgelighed og indhyllede os i deres charmerende mørke.
Puscifer fik behændigt vist os bagsiden af amerikansk kultur anno 2023 og udstillede det absurde i vores verdens selvvalgte overvågningssamfund.
Ikke alle gider Copenhell, og ikke alle på redaktionen har vendt snuden mod Refshaleøen. Journalist Dea Lillelund giver her sit bud på de 5 fordele, du får ud af at blive hjemme, når det gibber i kroppen.
Det virkede som om, Tears of Fire gav os det show, de troede vi gerne ville have, og imens stod vi og savnede meget mere af de fine persiske elementer i deres funeral doomede black metal.
We Lost The Sea’s instrumentale post-metal lød spændende på papiret, men endte med at gå i tomgang.
Ordene kommer fra Vægtløs, der gav os et intenst show på A Colossal Weekends første dag, og dem vender vi tilbage til. Men vi fik også markant vokal fra både Svarta Havet og Liturgy og absolut ingen vokal fra We Lost The Sea, Weal og And So I Watch You From Afar.
Boy Harsher fik med noget besvær startet en dansefest til dagens sidste koncert på den store scene, men da den først var i gang, gik det strygende.
Franske Sierra havde pokeransigt under det meste af sin koncert, mens hun kiggede ud over en kogende sal af danseglade roadburners. Mange andre måtte gå forgæves, da det franske multitalent lavede festivalens længste kø.
KEN Mode gav publikum en opvisning i, hvordan en koncert skal leveres - helt uden svinkeærinder.
Imperial Triumphant kom, så og sejrede... næsten da. De intellektuelle black metallere fandt aldrig rigtig deres ben på en scene, der virkede lidt for stor, og til en koncert, der virkede lidt for tam.
Lørdagen byder på japansk vanvidsjazz, dansk kvalitets-hardcore og engelsk grindcore af den hidsige slags, med blandt andre Boris, Eyes og Pupil Slicer.
Uge 18 byder på SPOT festival i Smilets by, og en omgang blandede bolsjer i Aalborg, men kan derudover ikke diske op med overvældende mange koncerter.
Riverhead’s nye album ‘Cancer’, der udkom i fredags, er på alle måder et produkt af bandets medlemmer. Det er personligt og smertefuldt, og fyldt med musikalske krummelurer, der holder lytteren til ilden.
Søndag bød på intelligent eksperimenterende metal med Imperial Triumphant. Afsky spillede et af sine bedste shows, og dagen sluttede med et hemmeligt Duma show, hvor vi fik Duma, sådan som de helst skal lyde.