Copenhell 25: Crossfit i en støvsky
Fit For An Autopsy gik på på den næstmest udskældte scene på festivalen, men formåede at få både hæderlig lyd og et virkelig godt publikumsengagement.
Og mon ikke netop publikum havde set frem til en regulær deathcore-koncert? Uden stilk og fine fornemmelser, men trods alt i en liga, hvor der er garanti for en god fest? Det lod til at være tilfældet, og allerede i første nummer så vi de første støvskyer rejse sig fra pitten, hvor diehard-fans dyrkede en hurtig omgang cross-fit oppe foran, mens alle andre prøvede at vænne sig til den uvant varme danske sommer. Der var intet forspil. Ingen formildende omstændigheder. Det var lige på og hårdt på bandets første Copenhell-koncert.
Fit for an Autopsy spiller deathcore, og de gør det fremragende. Det er en genre, man kan elske eller hade, men ingen kan benægte, at de gør det, de gør, godt. Det er tight, og det er energisk. Præcist som jeg havde forventet. Deres evner ud i at starte circle pits og moshpits gjorde koncerten til en fest på den meget åbne og meget støvede Pandæmonium-scene, hvor solen bagte helt nådesløst ned over det talstærke publikum, der trodsede tømmermænd og solskoldninger og kastede sig ind i koncerten med en ildhu, der måske var et udtryk for, at der ikke har været så mange anledninger til fysisk aktivitet på festivalen i øvrigt.
Bandet spiller teknisk virkelig godt, og særligt i de groovy stykker viser de en overlegenhed og et overskud, der bredte sig til publikum i form af fællesklap, crowd surfing ad libitum og circle pits, mens en ond sky af støv og armdunst bredte sig over os alle. De stærkeste numre kom til sidst, hvor det er værd at nævne ‘Hostage’, der lagde en tung dyne af massiv lyd og teknisk raffinement over et ellevildt publikum.
Men alle har en grænse, og på trods af stærke afsluttere, herunder lukkeren ‘Two Towers’, så var publikum godt og grundigt flade hen mod slutningen, og det hele fes lidt ud i halvhjertet mosh og trætte arme. For Fit for an Autopsy fortjener bestemt en hævet næve for deres veloplagte deathcore, men måske have 45 minutter været lige tilpas for alle?