A Colossal Weekend 22: Hvor kommer det fra?

De tunge toner overtager Vesterbro i weekenden, når A Colossal Weekend 2022 løber af stablen. Vi har talt med bagmand Jeppe Nygaard for at finde ud af, hvad det hele handler om

Først så tager vi Vega, derefter tager vi hele Vesterbro.
Dette, let omskrevne, Leonard Cohen-citat kunne være rygraden i ambitionerne for chefbooker og festivalarrangør Jeppe Nygaard.
Oven på en nedlukning, der efterhånden har forladt både vores hverdag og vores tanker, er vi blot efterladt med en knugende sult efter oplevelser og virkelighed, og det samme er også gældende for A Colossal Weekend, der seks år efter sin oprettelse endelig er flydt over sine bredder og dækker mere end bare Vega.

Jeppe Nygaards ambitioner er tårnhøje, og det viser sig også ved dette års festival, der udover at dække ovenstående ældgamle koncertsted nu også dækker Basement CPH og det helt nye Råhuset, hvilket Colossal Weekend på bedste københavnermaner forklarer kun ligger “fem minutter væk på cykel”.
Med tre hele dage, tre scener og 38 bands er Colossal Weekend altså blevet enorm, og ikke længere kun en nichefestival for folk med markante briller. Som et magasin, der ellers gør en del for at favne netop den type, var vi meget interesserede i at høre, hvad der lå bag både udvidelsen, men også idealet for A Colossal Weekend. Nygaard forklarer os dette og meget mere.
– Efter nedlukningen måtte vi indse, at vi bare ikke kunne undvære at lave denne festival. Vi har brug for den, og vi har savnet den.

Nygaard uddyber,
– Vi har savnet muligheden for at fordybe os i musikken og kunne dele den med andre. Vi har brug for, som mennesker, at blive præsenteret for nye ting – blive inspireret og rystet sammen. Vi kunne ikke leve uden.

Af samme årsag, har musikken også været det primære fokus i år. Sidste år, var der tilknyttet en huskunstner, og dette fyldte også i præsentationen, men holdet bag festivalen mente, at det var tid til at finde tilbage til det grundlæggende.
– Efter to års pandemi, var det oplagt for os at finde kernen. Næste år ryster vi posen igen, forklarer Jeppe Nygaard.



Det store hovedbrud over scener og spillesteder har været noget af en udfordring i planlægningen. Tidligere har man kunnet samle folk et sted, og præsentere dem for et samlet program. Nu er det op til koncertgængerne at vælge.
– Det har været vildt sjovt at få puslespillet til at gå op. Man skal jo have fordelt folk, når der ikke er koncert på den store scene samtidig med, at vi skal have de navne, vi forventer flest folk gerne vil se placeret rigtigt. Jeg glæder mig til at se, om vi har ramt rigtigt.

Programmet er da også noget, der overrasker for mange. I lang tid har A Colossal Weekend primært været en post-rock-festival, med afstikkere i retning af det tungere. Men i år har programmet taget et ryk i retning af de hårdere genrer. Bands som Yob, Spirit Adrift, Oranssi Pazuzu og Møl danner modpol til gengangerne i Russian Circles, og det er noget, der er blevet bemærket.
– Når man lægger et festivalprogram, er man sådan set kun herre over, hvornår man lægger den og hvilken profil man vil gå efter. Det, der driver os er at facilitere et fællesskab på tværs af genrer, gæster og de optrædende, og til det har vi forsøgt at skabe en stor diversitet i programmet. Mange har henvendt sig til os for at optræde, og vi har også selv været ekstremt opsøgende i mere end et år nu.

Det bliver, som det er på festivaler, umuligt at nå det hele. Og det har været aldeles tilsigtet i planlægningen.
– Noget af det handler om, hvad der kan lade sig gøre. Nogle bands spiller i Stockholm eller Frankfurt dagen før, og det skal passe ind i deres planlægning. Men vi har også forsøgt at sætte nogle tråde op, man kunne følge og sørge for, at man bliver “tvunget” til at vælge mellem nogle ting, man ikke kendte i forvejen.

Jeppe Nygaard fortsætter:
– Vi plejer at sige, at det er en del af festivalens DNA, at vi ønsker at præsentere så mange navne for dig, som du ikke vidste, du kunne lide. Så selvom logistikken er det tungest vejende element, og det kræver, at vi har nogle bands, der kan sælge billetter, er det også det, vi har forsøgt at opfylde.

Når det handler om profilen, er Jeppe Nygaards svar dog overraskende. De fleste ville nok have regnet med, at de oregonianske stonere i Yob var den naturlige favorit, og da de blev offentliggjort til sidste års festival, var det da ganske naturligt også et kæmpe trækplaster for mange. For Jeppe Nygaard selv, er det dog et ganske andet, og måske noget uventet band, der står som den største glæde ved årets festival.
– I min bog, er det Vi Som Älskade Varandre Så Mycket, der er det største scoop i år. Jeg har længe drømt om at se dem live og jeg synes deres seneste plade (‘Det onda. Det goda. Det vackra. Det fula.’ fra 2019, red.) er et mesterværk.



– Derudover er jeg enormt glad for, at Oranssi Pazuzu, Deafkids og Sturle Dagsland kommer og skaber så ekstremt stor forskellighed i linuppet. BRUIT ≤ har også formået at revitalisere den klassiske post-rock i enorm grad. På et personligt plan, er det nok det, jeg er mest begejstret for.

Rugekassen
Op mod festivalen har der været en del fokus på både mindre, danske bands, men i særdeleshed også kvindelige udøvere. Blandt andet har Meejahs Mai Øvlisen stået for at kuratere den officielle playliste, ligesom der under overskriften “Colossal Women” er stillet skarpt på kvinderne i lineuppet. Selvom der kun er ni bands med kvindelige medlemmer ud af de 38 bookinger, forklarer Jeppe Nygaard det således:
– Der er desværre ikke vildt mange udøvende kvinder indenfor de genrer, vi beskæftiger os med; netop derfor sætter vi særligt fokus på dem, der er i programmet for forhåbentlig at inspirere flere kvinder til at kaste sig ud i den tungere musik.

Han uddyber:
– Det kan være udfordrende at skabe en god kønsbalance, når man skal lave et program som vores, og det er der vildt mange grunde til. Men vi håber på, og arbejder for, at det bliver bedre i fremtiden.



Netop opmærksomheden på udviklingen fylder også på A Colossal Weekend 2022. Danske, upcoming bands titter frem i programmet alle dage. Det samme gør sig gældende for udenlandske, og der er, for at bruge en fodboldterm, et vist fokus på talentudvikling.
– Vi håber at være med til at understøtte nogle undergrundsgenrer, at være med til at trække nogle bands til landet, som ikke ellers ville komme, hvis ikke netop vi bookede dem. Vores publikum er traditionelt både nysgerrigt og ekstremt loyalt og støtter gerne op om vores bookinger.

– Vi kan se, at de danske bands vi tidligere har haft på programmet (blandt andre Solbrud, LLNN og Møl, red.), er nået meget langt siden da, så noget har vi gjort rigtigt. På samme måde vil flere af de udenlandske navne opleve at spille for et større, internationalt publikum end ellers. Det er vi overbeviste om betyder meget for alle.

A Colossal Weekend er altså den festival, der tør tage chancer og grave et spadestik dybere. Det har man hørt før. Mange gange, faktisk. Men hvilken retning skal den i? Hvor står A Colossal Weekend om fem år?
– Profilen vil ændre sig fra år til år. Det handler også om hvad “tidens tendenser” er og hvilke bands, der er tilgængelige. Jeg kan ikke lægge mig fast på en klar profil, men vil gerne kunne blive ved med at overraske mig selv og publikum. Og så gør det jo ikke noget, hvis ordet “post-” indgår i genrebetegnelserne.

Jeppe Nygaard fortæller videre:
– Vi skal både blive større, favne bredere, være smallere og samle op der, hvor andre giver slip. Det er ingen hemmelighed, at vi lader os inspirere af andre, lignende festivaler i udlandet. Naturligvis Roadburn i særlig grad, og vi vil gerne udvikle os og vokse. Måske indtage hele Vesterbro i endnu flere dage i fremtiden.

Copenhell peger mod den etablerede metalkultur og Roskilde Festival griber meget fat i, hvad der er oppe i tiden. Derfor er det også naturligt at identificere sig op mod dem, når man laver en ny festival. Jeppe Nygaard placerer A Colossal Weekend lige midt i mellem.
– I sagens natur konkurrerer vi ikke med de to, når vi er så meget mindre, men jeg tror profilen rammer et sted imellem dem. Vi har muligheden for at præsenterere det, der falder mellem deres programmer. Og derudover ser jeg faktisk også A Colossal Weekend som en rugekasse, ligesom når vi laver Vegas Udvalgte og When Copenhell Freezes Over”.



Med den beskrivelse runder vi af. Sørg for at følge Devilutions dækning af festivalen nært og skaf en af de få billetter, der er tilbage.
Jeppe Nygaard får de sidste ord:
– Vi er tilbage. Vi har jeres ryg. Vi har gjort os umage, trods de svære vilkår, og vigtigst af alt: Den mørke musik lever.