Copenhell 25: Vi kom, de så, vi sejrede alle sammen
Populær
De svenske pionerer i In Flames startede koncerten i varmen fra flammerne i Copenhells tårne og holdt niveauet hele vejen til mål.
In Flames er vel efterhånden et af de helt store metalnavne. Ikke helt på højde med Metallica, men det er et band, der favner bredt, og der er lidt for enhver smag med det efterhånden lange og solide bagkatalog fra svenskens hånd. Der var derfor alle muligheder for at servere en sætliste ud over det sædvanlige for Copenhells publikum, men svenskerne holdt sig til det sikre, og det blev der kvitteret for fra første række og helt op på bakken foran Copenhells Helveti-scene.
In Flames er sejt på den episke måde, men også tilpas nede på jorden til, at man ikke for alvor behøver at være i dét humør. De er vanskelige at blive sådan rigtig sure på, som de står der med deres sympatiske melodød og deres mindst ligeså sympatiske budskaber til publikum. Mange har forsøgt, men kun få er lykkedes med at krybe til tops. Men In Flames er lykkes med den øvelse, og de formår at holde sig relevante på en scene, der i disse år er i bevægelse i periferien, men hvor publikummet til In Flames' forudsigelige og groovy metal fortsat er talstærkt og ikke mindst udgør hovedparten af Copenhells kernepublikum.
Fra første færd er In Flames og publikum i kontakt, og der sendes hænder i vejret som på kommando, mens publikum løber ind og og ud af spontant opståede moshpits. Det er klart de tungere og meloditunge numre, der fanger mest an; eksempelvis på ‘In The Dark’ hvor melodier, guitarsoli og groove gik op i en højere enhed og tilfredsstillede de flestes behov.
Når sanger Anders Fridén kommanderer Copenhell at skrige, så skriger vi. Når vi kommanderes ud i circle pits, så løber vi rundkreds. Fra start til slut har Fridén publikum i sin hule hånd, og pladsen foran Helveti er kogende og støvet.
Med lige dele charme, melodi og hårdtslående riffs fik In Flames indfriet alle forventninger og ærlig talt - de burde have haft en mere prominent plads som hovednavn på en af festivalens mere programmæssigt tyndbenede dage i stedet for at stå lidt i skyggen af lørdagens helt store navn, Slipknot.