RB 26: Program Spotlights 7
Hiphop fylder måske ikke meget på Roadburn 2026, men de få navne, der repræsenterer genren, gør det med tyngde, kant og kompromisløs eksperimenteren.
Roadburn er ikke – og bliver næppe nogensinde – en hiphopfestival. Men som så ofte før sniger genren sig ind via sprækkerne, hvor det eksperimenterende og grænsesøgende får lov at leve. Årets program byder på en håndfuld navne, der enten repræsenterer hiphoppen i sin reneste form eller trækker den i nye, støjende og kompromisløse retninger.
Her er fem bud på hiphop-oplevelser, du ikke bør overse.
billy woods
Hvis Roadburn 2026 har ét regulært hiphop-hovednavn, er det billy woods. Den New York-baserede rapper har i årevis været blandt de mest kompromisløse stemmer i undergrunden, hvor hans tætpakkede, litterære tekster og dystre produktioner har placeret ham langt fra mainstreamens komfortzoner.
Hans tilstedeværelse på plakaten understreger Roadburns fortsatte flirt med hiphoppen – men på egne præmisser. woods’ univers er paranoidt, politisk og klaustrofobisk, og live kan det meget vel blive en af festivalens mest intense – og mindst “metal”-agtige – oplevelser.
ELUCID
Hvor billy woods går, følger Armand Hammer-makker ELUCID ofte efter – og Roadburn er ingen undtagelse. ELUCID opererer i samme fragmenterede og eksperimenterende felt, hvor beats opløses, og strukturer brydes ned til fordel for stemning og tekstur.
Hans solooptræden lover en mere abstrakt tilgang, hvor hiphoppen næsten fordamper og efterlader noget, der lige så meget minder om spoken word over støjflader. Ikke for alle – men for de nysgerrige er det her, Roadburns booking virkelig giver mening.
Dälek
Dälek er veteraner i krydsfeltet mellem hiphop og støj, og deres lyd føles næsten skræddersyet til Roadburn. Tung, industriel produktion møder rap, der snarere messes end leveres, og resultatet er en mur af lyd, der har mere til fælles med shoegaze og noise end klassisk boom bap.
De har i årevis udfordret, hvad hiphop kan være, og på en festival, hvor tyngde måles i atmosfære snarere end riffs, giver deres tilstedeværelse perfekt mening.
DJ Haram
Den amerikansk DJ, producer og kunstner repræsenterer hiphoppen i opløsning. DJ Haram bevæger sig frit mellem club, rap, industrial og global bass – ofte i samme track.
På Roadburn kan man forvente et sæt, der lige så meget er en dekonstruktion som en koncert: beats der bryder sammen, genopstår og kolliderer med støj og samples. Det er måske ikke hiphop i klassisk forstand, men det er svært at ignorere rødderne.
aya
aya er festivalens mest flydende navn i denne sammenhæng. Hendes musik befinder sig et sted mellem dekonstrueret club, spoken word og fragmenteret hiphop, hvor vokaler og beats konstant forskydes og opløses.
Det er netop denne udefinerbarhed, der gør hende interessant i en hiphop-kontekst: ikke som repræsentant for genren, men som en kunstner, der piller den fra hinanden og samler den igen på egne præmisser. På Roadburn bliver det sandsynligvis både udfordrende og dragende
Hiphoppen er her der og alle vegne på Roadburn og festivalen byder på mange flere muligheder for at føle det beat-tunge crossover end listet her. Er man nysgerrig, er mulighederne mange.